Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

En dræbt i skoleskyderi i USA

Elever på et amerikansk gymnasium blev evakueret efter de hørte skud på skolen 

Tre personer er såret og en skulle være dræbt efter et skoleskyderi på Freeman High School i staten Washington. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er endnu uklart, om de ramte er elever eller lærere, og om den dræbte er gerningsmanden, skriver Reuters.

Den mistænkte skulle ifølge mediernes oplysninger være blevet tilbageholdt kort efter episoden blev anmeldt.

Spokane Vally Brandvæsen fortæller på Twitter, at de omkringliggende skoler er blevet lukket ned. 

Gemt i klasselokaler
En af de studerende på gymnasiet har fortalt, at hun sammen med sine klassekammerater blev evakueret. De gemte sig i klasselokaler. Men alle er nu kommet ud af klasseværelser og væk fra området, har Teresa Fuller, der er talsmand for Spokanes politiafdeling, meldt ud.

- Gymnasiet er fuldstændig tomt for børn og lærere og personale og nu begynder arbejdet for os med at efterforske, hvad der er sket.... Det kommer til at tage noget tid, fortæller Fuller ifølge New York Daily News.

Mindst fem ambulancer og en helikopter er blevet tilkaldt til stedet, hvor der angiveligt skulle være blevet affyret fire skud. 

Freeman High School ligger i Rockford i Spokane County og har 327 studerende gående.

Ekstra Bladet følger sagen.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen