En dræbt og 11 såret i eksplosion i Tyskland

I Tyskland er mindst en person dræbt og 11 personer blevet såret i en eksplosion i byen Blankenburg

En person har mistet livet, og mindst 15 mennesker er kommet alvorligt til skade ved en eksplosion i byen Blankenburg i det østlige Tyskland. Det oplyser politiet til det tyske magasin Focus.

Det skriver Ritzau.

En talsmand for politiet siger til det tyske magasin Focus, at det ikke kan udelukkes, at der er flere end 11 kvæstede ved eksplosionen.

Det lokale politi bekræfter desuden, at en person har mistet livet i eksplosionen. Derudover skulle flere af de 11 såret personer være alvorligt kvæstet ifølge nyhedsbereauet AFP.

Blankenburg ligger i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. Byen har omkring 20.000 indbyggere.

Den ramte bygning ligger i udkanten af Blankenburg - ikke langt fra en skole og en børnehave. Omkring 100 børn er nu bragt til andre institutioner, oplyser børnehaven til Focus.

Det endnu uklart, hvad der har forårsaget eksplosionen, der skete klokken 08.55 fredag morgen.

Politiet i Magdeburg afholder pressemøde klokken 13.00 fredag, hvor der formentlig vil være nyt i sagen.


 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere