En fængslet: Mand blev ramt i knæet

Tre blev fremstillet i grundlovsforhør, men to blev løsladt

Politiet på stedet efter skudepisoden. Foto: Per Rasmussen.
Politiet på stedet efter skudepisoden. Foto: Per Rasmussen.

Et skyderi i den lille sydsjællandske by Kalvehave kan meget vel bunde i en konflikt i prostitutionsmiljøet 

Det siger politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands Politi efter skyderiet, der fandt sted ved et bordel, i tirsdags ved 13-tiden.

Tre mænd blev anholdt, og de blev i dag fremstillet i et grundlovsforhør med krav om fængsling.

De tre blev sigtet for drabsforsøg i forening og efter forudgående aftale ved at have skudt mod en VW.

En mand fra Østeuropa, blev ramt i venstre knæ.

De anholdte mænd, som er danske, nægtede sig skyldige, men offentligheden måtte ikke høre deres forklaringer af hensyn til efterforskningen, og dørene blev lukket.

Imidlertid må noget vigtigt være kommet frem bag de lukkede døre, for anklageren valgte under grundlovsforhøret at løslade to af de tre mænd.

Den tredje, en 36-årig, blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger på en begrundet mistanke om drabsforsøg og besiddelse af skydevåben, oplyser anklager Mariam Khalil til Ekstra Bladet.

Bordellet, som ligger nær ved, hvor skyderiet fandt sted huser i følge Ekstra Bladets oplysninger østeuropæiske prostituerede, og flere af dem har oplyst i annoncer, at de kom fra Polen.

Så bil forsvinde

Et vidne hørte skyderiet og fortalte til Ekstra Bladet:

– Jeg hørte tre skud. Så kiggede jeg ud og så en rød bil forsvinde i høj fart, sagde han til Ekstra Bladet.

Efter skyderiet begyndte politiet en eftersøgning, og de mændene blev anholdt klokken 1420 ikke langt fra gerningsstedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere