En person anholdt: Kniv-offers tilstand er stabil

Politiet efterlyser vidner efter et knivstikkeri i Rødovre

Politiet på gerningstedet på Rødager Allé. Video/redigering: Kenneth Meyer/Kristian Hansen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet rykkede tirsdag middag ud til et knivstikkeri på Rødager Allé i Rødovre.

En såret mand blev kørt i ambulance til hospitalet, og hans tilstand meldes tirsdag aften som stabil.

Politiet var på stedet med efterforskere og patruljehunde, der afsøgte området i en rum tid efter knivstikkeriet.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har politiet ledt efter en person, der skal være undløbet i retning mod Tårnvej.

På Twitter oplyste politiet tirsdag aften, at de nu har anholdt en 29-årig mand i forbindelse med knivstikkeriet.

Alarmen kom cirka klokken 12.40.

Se også: Rykker ud til husspektakel: - Der var meget blod

Det er blot to uger siden, at politiet også var på Rødager Allé til husspektakler mellem et kærestepar, hvor kvinden havde angrebet manden med et barberblad.

Kvinden blev dengang ført væk i håndjern og iført dna-dragt, mens den sårede mand, der blødte meget, men ikke var i livsfare, blev kørt på hospitalet.

Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem den sag og dagens knivstikkeri, oplyser efterforskningsleder Ole Nielsen til Ekstra Bladet.

Knivstikkeriet er sket i en lejlighed, hvorefter den sårede mand er gået ud fra lejligheden.

Politiet afsøger området med hunde på en p-plads og et grønt område. Foto: Kenneth Meyer
Politiet afsøger området med hunde på en p-plads og et grønt område. Foto: Kenneth Meyer

Københavns Vestegns politi bekræftede på Twitter, at politiet rykkede ud til et muligt knivstikkeri.

I et nyt tweet efterlyste politiet vidner, der kan have set noget:

- Vores mobile politistation er også på stedet. Hvis du har set noget i forbindelse med sagen, så kom og oplys det til vores betjente, skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Ekstra Bladets mand på stedet oplyste ved 14.30-tiden, at politiet ophævede afspærringen af Rødager Allé og indskrænkede den til baggården og området bagved, hvor politiets teknikere og hunde stadig arbejdede videre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere