En person død af skud

Flere personer er ramt af skud i Ishøj søndag aften. En er afgået ved døden, mens to andre er blevet såret

Flere personer er søndag aften blevet ramt af skud i Ishøj. Video: Kenneth Meyer

En person er afgået ved døden, efter der har været en skudepisode i Ishøj syd for København søndag aften.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der fik de første anmeldelser klokken 21.16.

En anden person er desuden ramt af skud, og en tredje er kommet til skade. Sidstnævnte dog ikke af skud, lyder det. Den anden person, der blev ramt af skud, er ifølge Ritzau udenfor livsfare.

Personerne, der er blevet såret, er fra årgang 1997, skriver Ritzau.

Politiet har søndagen aften været massivt til stede ved Gildbrovej, hvor skyderiet fandt sted. Vidner har forklaret til Ekstra Bladet, at de hørte mange skud af to omgange, og at en bil er ramt.

Tidligt mandag morgen er politiet færdige på stedet.

Vidnernes navne er redaktionen bekendt.

Skudhuller i bil
Ekstra Bladets mand på stedet forklarede tidligere, at en sort bil er ramt af skud i forruden og døren ved førersædet, og at sværtbevæbnede betjente har stået vagt ved afspærringerne omkring gerningsstedet.

Klokken 00.00 lød meldingen fra vores medarbejder, at politiet havde stillet deres rullende kontor i nærheden af gerningsstedet, og at politiets teknikere gjorde klar til undersøgelser. Der ankom også hundevogne til stedet.

Tidligere var der mange beboere i området, men de trak sig efterfølgende tilbage.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Uvist om der er anholdte
Københavns Vestegns Politi kan endnu ikke udtale sig om, hvorvidt der er anholdt nogen i sagen. Dog lyder det, at man arbejder ud fra, at skyderiet er et opgør i det kriminelle miljø.

Der blev tilkaldt flere ambulancer efter skyderiet, men de forlod alle området inden der var gået alt for lang tid. Der er i skrivende stund stadig afspærret derude.

Politiet oplyser på Twitter lidt over midnat, at man er til stede både for at efterforske, men også for at genetablere trygheden i området, hvor der er mange boligblokke.

Artiklen fortsætter under billederne:

Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer

Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer

Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer

Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
Billede fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer

Politi ved hospital
Region Hovedstadens Akutberedskab bekræfter på Twitter samme melding som politiet: At de har modtaget tre patienter i forbindelse med skudepisoden, og at den ene er omkommet. De to andre er sårede - den ene af skud. Hvad den tredje er blevet såret af er endnu uvist.

Artiklen fortsætter under billedet:

 

Også ved Rigshospitalet var der masser af politi, meldte en anden af Ekstra Bladets medarbejdere. Det er her, de tre ofre blev kørt hen. Ifølge vagtchefen hos Københavns Politi, som Ekstra Bladet mandag morgen var i kontakt med, var der ikke optræk til uroligheder ved hospitalet.

Politiet vil meget gerne høre fra personer, som måske har relevante oplysninger i sagen. Man kan kontakte politiet på telefonnummer 114 eller tage direkte kontakt til dem ved gerningsstedet på Gildbrovej.

Ekstra Bladet følger sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere