En person død i alvorlig ulykke ved motorvejen

Lørdag morgen er der sket et alvorligt færdselsuheld på en motorvej ved Avedøre

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 26-årige mand er afgået ved døden i en alvorlig trafikulykke på Køge Bugt Motorvej ved et venstresving ved Avedøre.

Den unge mand var steget ud af bilen for at hjælpe ved en anden ulykke, der vat sket på stedet. Han blev erklæret død ved ulykken.

Det bekræfter Københavns Vestegns politi til Ekstra Bladet.

Ifølge Peter Grønbek, som er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, er der ikke andre, der er kommet betydeligt til skade.

Politiet fik en melding om ulykken på Køge Bugt Motorvej ved udfletningen på Amagermotorvejen klokken 05.02.

Ifølge vagtchefen er der tale om en kompliceret ulykke. Først skete en solofærdselsulykke, hvorefter en anden ulykke sker med tre personbiler involveret.

Artiklen fortsætter under faktaboksen:

Sådan skete ulykken

Sådan skete ulykken ifølge de oplysninger, Ekstra Bladet har fra København Vestegns Politi.

Politiet fik melding om ulykken klokken 05.02. Der skete først et solouheld, hvorefter et følgeuheld skete, hvor tre biler var involveret.

Det skete på Køge Bugt Motorvej ved et venstresving ved Avedøre nær København.

En 26-årig mand kørte galt. Den forulykkede bil holdt i yderste vognbane op mod autoværnet på den tosporede vej.

Han efterlod bilen og gik hen i nødsporet på den anden side af vejen.

En bilist så den 26-årige mand og kørte ind i nødsporet for at hjælpe ham.

Den nødstedte viste ham sin taknemmelighed på en noget bizar facon, nemlig ved at stjæle hans bil og stikke af fra ulykkesstedet.

Da den hjælpsomme bilist stod efterladt ved den forulykkede Toyota Carina, holdt en tredje bil ind til siden for at hjælpe.

I den var en 26-årig mand med som passager, og det var ham, som senere mistede livet på tragisk vis, da to biler kørte ind i hinanden tæt ved ulykkesstedet.

Den ene fortsatte ind i nødsporet, hvor Carinaen og den anden bil holdt.

Politiet er endnu ikke fuldstændig sikre på forløbet, men mener, at den 26-årige muligvis stod foran en af de holdende biler, som blev påkørt af en af bilerne fra den nye ulykke, og blev ramt så slemt, at han afgik ved døden.

Den første bil, der kørte galt, holdt ude i yderste vognbane op mod autoværnet.

Føreren forlader den forulykkede bil og går ind i nødsporet. En anden bilist holder derefter ind i nødsporet for at hjælpe føreren fra soloulykken.

- Men føreren af uheldskøretøjet vælger at stikke af i det køretøj, som ham, der var standset op for at hjælpe, havde. Ham, der ville hjælpe, står så tilbage i nødsporet uden bil, siger Peter Grønbek.

Politiet ved ikke, hvem flugtbilisten er. Men vagtchefen siger, at politiet leder efter den stjålne bil og flugtbilisten.

- Der sker så et følgeuheld, hvor to biler kommer bagfra i et sving med venstrekurve. I et forsøg på at køre forbi det havarerede køretøj, rammer de to biler hinanden. Den ene af bilerne ryger ud i nødsporet, hvor et andet køretøj er stoppet op.

Der stod altså to personer i nødsporet.

Det påkørte køretøj bliver skubbet og frem og rammer passageren, der er steget ud af bilen og står i nødsporet. Det er den passager, der afgår ved døden.

- På tidspunktet, hvor ulykken skete, var der mørkt. Så det gør det noget sværere at opdage køretøjet i nødsporet, siger Peter Grønbek, vagtchef ved Københavns Vestegns politi

De pårørende er underrettet.

Politiet melder nu om, at der er åbnet op for trafikken på Køge Bugt Motorvejen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen