En person død i kraftig brand i lastbil

En lastbil stod fredag nat i flammer på en parkeringsplads i Nordjylland. En person er omkommet

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

En person er natten til lørdag omkommet i en kraftig brand i en lastbil på Trafikcenter Sæby Syd.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

- Klokken 03.10 får vi en anmeldelse om en kraftig brand i en lastbil på trafikcentret. Flammerne er så store, at patruljen ikke i første omgang kan aflæse nummerpladen eller nærme sig bilen, siger vagtchefen.

- Jo mere, branden bliver slukket, jo bedre kan patruljen se, at der ligger en person i lastbilen, som er omkommet, og at lastbilen er fra Litauen.

Lørdag morgen skriver Saeby Avis, at den afdøde er en mand fra Letland. Branden havde bredt sig fra førerhuset til traileren, der var fyldt med blandt andet raposolie.

Politiet har afspærret en større del af området, men det er fortsat muligt at benytte rastepladsen.

- Der er blevet afspærret, så retsmedicinere og teknikere kan undersøge de nærmere omstændigheder, og vi kan få klarlagt, hvad der er sket, fortæller Jesper Sørensen.

Flere gange har der været fokus på de arbejdsvilkår, som udenlandske chauffører arbejder under, og hvordan de sidder i deres lastbiler og laver mad.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere