En person dræbt i lufthavn

Houthi-oprørere har igen angrebet den internationale lufthavn i Abha i det sydlige Saudi-Arabien. En er dræbt

En person er dræbt og syv andre såret i et angreb mod en civil lufthavn i Saudi-Arabien søndag.

Det oplyser den saudiskledede militærkoalition i landet.

Ifølge koalitionen står yemenitiske houthi-oprørere bag angrebet.

- Et terrorangreb begået af den iranskstøttede houthi-milits har fundet sted i den internationale lufthavn i Abha, som tusindvis af civile passagerer dagligt passerer igennem, oplyser den internationale koalition i en erklæring.

Det skriver nyhedsbureauet Saudi Press Agency.

- En syrisk statsborger er død, og syv civile er sårede, tilføjer koalitionen.

Det oplyses ikke, hvordan angrebet skete, men tidligere i juni har iranskstøttede houthi-oprørere angrebet selv samme lufthavn flere gange med droner og missiler.

12. juni blev 26 civile såret i et missilangreb mod lufthavnen.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har betegnet angrebet for knap to uger siden som en 'krigsforbrydelse' og opfordret houthi-oprørerne til straks at indstille sine angreb mod civil infrastruktur i Saudi-Arabien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere