En person udsat for kemikalieudslip på fabrik

Der er ikke risiko for, at udslippet spreder sig, lyder det fra politiet

En person er fredag formiddag blevet udsat for kemikaliet Acetonitril hos virksomheden Haldor Topsøe i Lyngby.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Her oplyser de også, at de ikke har yderligere oplysninger om personens tilstand på nuværende tidspunkt. Svend Ravn, der er pressechef i Haldor Topsoe skriver dog i en mail til Ekstra Bladet, at den ansatte 'har det godt'.

'Der er tale om et mindre spild indendørs, hvor en person blev ramt af Acetonitril på hånden. Vedkommende er kørt til behandling på hospitalet', skriver Nordsjællands Politi efterfølgende på Twitter.

Det er uklart, hvad der nøjagtigt er sket.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere