Enæggede tvillinger døde med coronasmitte

- De har altid sagt, at de kom ind i verden sammen, og at også vil gå ud af den sammen, fortæller søsteren

Chefen for sygeplejerskerne på hospitalet, Gail Byrne, er meget nedtrykt efter den triste nyhed. Foto: Getty Images/Naomi Baker
Chefen for sygeplejerskerne på hospitalet, Gail Byrne, er meget nedtrykt efter den triste nyhed. Foto: Getty Images/Naomi Baker

Med blot tre dages mellemrum er de britiske enæggede tvillinger Katy og Emma Davies gået bort.

De var begge smittet med coronavirus.

Det skriver BBC.

Tvillingerne, der blev 37 år, døde på samme hospital i Southampton i det sydligste England.

Søsteren til tvillingerne siger således til BBC:

- De har altid sagt, at de kom ind i verden sammen, og at de også vil gå ud af den sammen.

- Der er ingen ord, der kan beskrive, hvor særlige de var.

Corona-krisen har heldigvis ikke givet de danske bedemænd ekstraordinært travlt. De sædvanlige dødsfald udgør stadig langt over 90 procent af forretningen. Arkivfoto: Anita Graversen Krop og træning Det dør danskerne af: Sådan undgår du denne top 5-liste

Boede sammen
Katy og Emma Davies boede sammen og havde, før de blev smittet med coronavirus, haft helbredsproblemer, og søsteren uddyber, at de havde haft det dårligt i noget tid.

- Alt, de ville, var at hjælpe andre mennesker. Lige siden de var små, legede de, at de var læger og sygeplejersker, der passede på dukkerne, siger søsteren.

Katy arbejdede tilmed inden sin død som børnesygeplejerske, mens Emma tidligere har været i faget.

Paula Head, chef for University Hospital Southampton NHS Foundation Trust, fortæller på denne måde om Katy:

- Katy er blevet beskrevet af sine kollegaer som en sygeplejerske, som alle vil være, og at være sygeplejerske var mere end bare et job for hende.

Chefen for sygeplejerskerne på hospitalet, Gail Byrne, melder ligeledes ud, at også Emma har efterladt et stort indtryk.

- Emma er blevet beskrevet som en fabelagtig sygeplejerske, der var rolig og opmuntrende og en god leder.

I alt har 50 personer, der arbejdede i den britiske plejesektor, mistet livet.

Ingen ved, hvordan coronapandemien ender. Men der findes flere muligheder for, hvordan det vil ske. Foto: Stine Tidsvilde Tæt på Fire scenarier: Sådan ender pandemien