Endnu en anholdt i sag om 39 lig i lastbil

Britisk politiet har anholdt en fjerde person, der er mistænkt for at være involveret i den sag, hvor 39 lig blev fundet i en lastbil

De 39 lig blev fundet i en lastbil i et industriområde uden for London. Video: AP

Politiet i Storbritannien har anholdt en fjerde mistænkt i sagen om fundet af 39 lig i en lastbil i byen Grays

Anholdelsen fandt sted fredag i London Stansted Lufthavn.

Ifølge Sky News er der angiveligt tale om en 48-årig mand fra Nordirland, der er sigtet for menneskesmugling og manddrab.

Og det bliver bekræftet af Essex Deputy Chief Constable, Pippa Mills.

Samtidig oplyser hun i en meddelelse til pressen, at hun ikke ønsker at bidrage til spekulationerne om ofrenes nationalitet.

Tidligere fredag oplyste politiet, at en mand og en kvinde var anholdt for menneskesmugling og uagtsomt manddrab. Dermed er antallet af mistænkte nu oppe på fire, da chaufføren af lastbilen allerede er anholdt.

Makabert fund
Politiet blev klokken 1.40 natten til onsdag kaldt til en adresse i et industrikvarter, hvor man fandt ligene af 38 voksne mennesker og et barn i teenageralderen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er dog fortsat uklart, hvad der helt præcist er sket.

- Det er en meget tragisk hændelse, hvor et stort antal mennesker har mistet livet. Vi er i gang med at identificere ofrene, og det kan blive en langstrakt proces, siger politichef Andrew Mariner til avisen.

Premierminister i chok
Klokken 11.30 siger den britiske premierminister, Boris Johnson, at hans tanker er hos dem, som har mistet deres liv og deres nære. Han siger, at han er dybt rystet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lastbilen er angiveligt fra Bulgarien og ankom til Irland lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ifølge talsperson for den nordirske godstransportforening FTA, Seamus Leheny, som BBC har talt med, har chaufføren valgt en 'uortodoks' rute, hvis lastbilen er kommet fra Bulgarien.

- Det er en længere vej, som vil føje en ekstra dag til rejsen, siger han.

Han mener, at chaufføren kan have valgt den lange vej, fordi der er færre sikkerhedstjek på den rute.

Byen Grays ligger omkring 30 kilometer øst for London i regionen Essex.

I juni 2000 blev ligene af 58 kinesiske immigranter ifølge BBC fundet i en container i Dover. Året efter blev en hollandsk lastbilchauffør idømt fængselsstraf for at være skyld i drab på de 58 personer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere