Endnu en anmeldelse: 14-årig voldtaget ved fodboldstævne

Nordjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om voldtægt ved fodboldstævnet Dana Cup ved Hjørring

Nordjyllands Politi efterforsker en voldtægt af en 14-årig pige i forbindelse med fodboldstævnet Dana Cup ved Hjørring.

Voldtægten foregik ifølge politiet fredag aften. Sagen er den anden sag om voldtægt ved årets Dana Cup-stævne.

Ifølge politiet blev pigen voldtaget, efter at hun have været til fest i Vendia-hallen. Det skete, da hun forlod hallen for at lede efter en veninde.

I stedet mødte hun to unge mænd på Thomas Morrildsvej. Den ene af mændene forlod stedet, og pigen og den anden mand gik hen til et telt på Sportspladsen Landlyst.

Her blev pigen ifølge politiet voldtaget.

Signalementet af gerningsmanden lyder: mørk af udseende, cirka 17 år, 185 centimeter høj, muskuløs, kortklippet og sort, krøllet hår i siderne og nakken.

Han var iført sort cowboyjakke, sorte cowboybukser og hvid t-shirt og talte engelsk.

Forleden blev en 16-årig dreng varetægtsfængslet for voldtægt af en 17-årig pige.

Overgrebet skete natten til onsdag på en sti nær Idræts Alle, hvor pigen var på vej fra et festligt arrangement.

  Se også: 16-årig varetægtsfængslet for voldtægt af 17-årig pige

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen