Endnu en rocker anholdt i sag om drab

Sigtes for drab - fremstilles i grundlovsforhør i morgen

(Video: Kenneth Meyer)

Først var der en rocker anholdt i sagen om drabet på Frederiksberg torsdag aften - og nu melder politiet, at endnu en rocker er anholdt i samme sagskompleks:

- Der er tale om et medlem af Gremium, fortæller Torben Svarrer, chef for afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.

Manden fremstilles efter planen i grundlovsforhør i morgen.

Se også: Rocker anholdt i drabssag

Også han sigtes for drab og drabsforsøg i forbindelse med den voldsomme episode torsdag aften.

Torben Svarrer fortæller, at det ikke kan udelukkes, at der kommer yderligere anholdelser i sagen.

- Det er vores opfattelse, at der fortsat er er medgerningsmænd på fri fod i sagen, siger han.

Tidligere i formiddag beskrev han, hvordan episoden i følges politiets vurdering var led i en konflikt mellem Gremium og Black Jackets.

En mand har mistet livet efter han blev ramt af skud, mens han sad i en bil. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 17. jun. 2016 - kl. 09:21 Dræbt af skud i hovedet: 16-årig og 25-årig anholdt

- Der er blevet skudt begge veje, det er der ingen tvivl om, siger Svarrer.

Kort efter episoden anholdt politiet en 25-årig Gremium-mand samt en 16-årig dreng.

Glarmesteren er i gang med at skifte de mange smadrede ruder i Café Phenix i Valby. Ruderne blev knust natten til Søndag. (Foto: Tariq Mikkel Khan) 112 - 12. feb. 2016 - kl. 08:16 Cafe-ejer efter hærværk:- Jeg troede det var på grund af Yahya Hassan

Se også: Her er seneste spor efter bandekrig

Begge er i dag blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger ved et grundlovsforhør ved retten på Frederiksberg.

Her nægtede begge sig skyldige ved retsmødet, der blev holdt for lukkede døre.

De to er sigtet for drab, drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Og under oplæsningen af sigtelsen beskrev anklager, Laura Birch, hvordan der i forbindelse med episoden var blevet affyret skud mod både navngivne og unavngivne personer, der var ankommet til stedet i flere biler.

Se også: Ydmygelser og vold i bandekonflikt

Gerningsstedet er yderste del af Peter Bangs Vej på Frederiksberg, hvor det kom til skyderi og den 23-årige mand med tilknytning til grupperingen Black Jackets blev dræbt af skud.

Den senest anholdte rocker - ham der fremstilles i grundlovsforhør i morgen - har opholdt sig en del i det nærområde, fortæller kilder med indsigt i miljøet til Ekstra Bladet.

den oplysning vil politiet ikke bekræfte. Men samtidig er politiets teori, at den nu dræbte og hans venner var på udkig efter nogen, da skyderiet brød løs sent torsdag aften på Frederiksberg.

Den nu afdøde 23-årige mand med tilknytning til bandegrupperingen Black Jackets var ikke ene i vognen, da skyderiet brød løs.

- Vi er ret sikre på, at der har befundet sig flere personer i bilen, men hvor mange ved vi ikke, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, Københavns Politi.

Politiet mener, at der blev skudt på bilen, men at der også blev skudt fra bilen. Og sigtelsen mod de to nu anholdte lyder ikke alene på drab på den 23-årige, men også på drabsforsøg mod ’flere navngivne og unavngivne personer, der var kørende i flere biler’.

 - Vores tese er, at de kørte i området og var på udkig efter nogen som led i en bandekonflikt, siger Torben Svarrer.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere