Endnu en schweizisk statsborger anholdt i sag om terrordrab i Marokko

Dermed er to med alpelandets statsborgerskab fængslet i sag om grusomt dobbeltdrab

Danske Louisa og norske Maren fik skåret hovederne af i en sag, som de marokkanske myndigheder betegner som en terrorhandling. Foto: Privatfoto
Danske Louisa og norske Maren fik skåret hovederne af i en sag, som de marokkanske myndigheder betegner som en terrorhandling. Foto: Privatfoto

Schweizisk politi - Bundesamt für Polizei - bekræfter nu overfor Ekstra Bladet, at endnu en schweizisk statsborger er anholdt i Marokko, fordi han sættes i forbindelse med det grusomme terrordrab på de to skandinaviske turister.

- Vi er bekendt med anholdelsen, men vi har intet med efterforskningen af sagen at gøre som sådan. Den står de marokkanske myndigheder for, siger en pressetalsmand for Bundesamt für Polizei til Ekstra Bladet.

Flere schweiziske medier har omtalt anholdelsen - blandt andet Blick.

Her beskrives det, at manden er anholdt i Témara, der ligger bord for Casablanca.

Konkret er der tale om en mand, der har schweizisk-britisk statborgerskab. Gennem længere tid har han opholdt sig i Marokko.

I forvejen er en anden schweizisk statsborger anholdt og mistænkt i sagen. Han blev anholdt i slutningen af december. Denne person er i forvejen kendt af schweiziske myndigheder for forskellige former for kriminalitet, før han blev radikaliseret.

Danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland blev fundet dræbt 17. december i Atlas-bjergene tæt ved byen Marrakech.

Kvinderne havdee været på vandretur og slået lejr for natten, da de blev overfaldet af gerningsmændene. På bestialsk vis fik de skåret hovederne af, mens gerningsmændene filmede seancen.

Efterfølgende er en større gruppe mænd blevet anholdt i forbindelse med sagen, som de marokkanske myndigheder vurderer til at være terror.

Flere af de mistænkte menes at have forbindelse til Islamisk Stat.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen