Endnu et knivstikkeri: Mand stukket foran Hard Rock Café

En mand er fredag morgen ramt af knivstik på Vesterbrogade i København

Politiet er massivt til stede i området omkring Hard Rock Cafe. Gerningsmanden er fortsat på fri fod (video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dkeller SMS/MMS til 1224

En stribe af knivstik har fundet sted i København inden for meget kort tid.

Torsdag aften kunne Ekstra Bladet berette om en sag fra Nørrebro, hvor en 21-årig mand var blevet stukket flere gange. Samme aften blev en 41-årig mand stukket med en kniv i ryggen i Københavns NV-kvarter.

Se også: Vidner søges: 21-årig i livsfare efter knivstik

Offerets tilstand er alvorlig, oplyser politiet. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 15. jan. 2015 - kl. 17:01 Mistænkt anholdt: Fundet i busk med kniv i ryggen

Nu er endnu en mand blevet stukket i den danske hovedstad. Denne gang foran en populær café i det indre København. Det er den tredje sag om knivstik på blot et døgn.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- En mand er blevet stukket på Vesterbrogade foran Hard Rock Café. Han er kørt på hospitalet, fortæller vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Brix, der endnu ikke ved noget om mandens tilstand.

Københavns Politi fik anmeldelsen kl. 05.25 fredag morgen, og politiets folk er stadigvæk på stedet.

Gerningsmanden er angiveligt stadig på fri fod. Og Københavns Politi efterlyser personer, der ved noget om sagen, eller som har set knivstikkeriet.

- Gerningsmanden flygtede mod Hovedbanegården. Men vi ved ikke meget mere på nuværende tidspunkt. Vi vil meget gerne høre fra vidner til knivstikkeriet, udtaler Henrik Brix.

Ved du noget, kan du ringe til Københavns Politi på 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere