Endnu et knivstikoffer i England

Endnu en person er blevet udsat for knivoverfald i London

May har tidligere været ude at kommentere overfaldene. Video: Reuters

Endnu en person er blevet offer for et af de mystiske knivoverfald, der lige nu hærger det nordlige London. Det skriver den britiske avis The Sun.

I weekenden bad politiet beboerne i det nordlige London om at være årvågen, efter at fire tilfældige mennesker blev stukket ned. Og nu er et femte offer altså kommet til, og overfaldet er sket under halvanden kilometer fra de øvrige. Politiet linker det dog endnu ikke sammen med de andre overfald.

Politiet formoder, at der er tale om den samme gerningsmand, men at ofrene er tilfældige.

Derfor har politiet lørdag igangsat en menneskejagt, da gerningsmanden stadig er på fri fod.

Det skriver The Telegraph.

Den formodede gerningsmand beskrives som afrikansk af udseende, 1,90 m høj,  tynd af bygning og iklædt sort tøj.

Tilfældige ofre
Første offer var en 45-årig kvinde, som lørdag omkring klokken 19 blev stukket i ryggen på Aberdeen Road.

Fire timer senere blev en mand stukket ned i Park Avenue kun et par kilometer fra første gerningssted. Manden er uden for livsfare.

Tredje angreb skete kort før klokken fire søndag morgen. Her modtog politiet en anmeldelse fra en 23-årig mand, der var blevet stukket ned på Seven Sisters Station cirka tre kilometer fra parken.

Og søndag klokken cirka ti ved Bettenham Road blev en mand også blev stukket ned.

En anholdt
- Politiet behandler de fire hændelser som potentielt forbundet. De fire ofre har alle forskellige baggrunde og synes at være blevet udvalgt tilfældigt alene af den grund, at de var alene og sårbare, siger Stuart Smillie, chefinspektør, til avisen.

En mand er søndag formiddag blevet anholdt, men det vides endnu ikke, om han er den formodede gerningsmand.

Politiet understreger, at der ikke er noget tegn på, at hændelserne skulle have forbindelse til terror.

Den sigtede 'øksemand' blev anholdt på en pornoklub i Istedgade. Foto: Kenneth Meyer Krimi Unikt indblik i politiets menneskejagt: Sådan fangede politiet 'øksemanden'

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere