Endnu et trafikuheld: Køge Bugt Motorvejen spærret

Endnu et trafikuheld er skyld i mere kø på Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning

I øjeblikket er Køgebugt motorvejen spærret i nordgående retning grundet et harmonikasammenstød. Sammenstødet skete, da bilerne holdt i kø grundet et andet trafikuheld på samme motorvej.

Ingen mennesker er kommet til skade, men der er ambulancer på stedet for at tjekke folk, der potentielt kan have slået nakken ved sammenstødet.

- Der er lang kø, det er i det nordgående spor. Men de er nu åbnet op for tre af de fire spor, siger vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi Rene Søe Pedersen.

Under samtalen med politiet, er der sket endnu et trafikuheld på Køgebugt motorvejen ved Greve.

Politiet er endnu ikke på stedet og kan derfor ikke sige noget om ulykken, som formentlig har noget at gøre med en personbil og en lastbil. Ekstra Bladet følger sagen.

Se også: Trafikuheld: Motor røg ud af bilen

Artiklen opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere