Engang var de venner: Nu er de dødsfjender

Erdogan har beskyldt Fethullah Gülen for at være manden bag militærkuppet fredag aften i Istanbul. Her er alt om Erdogans ærkefjende

Erdogan og Gülen var tidligere tætte allierede. Nu er de dødsfjender. Foto: AP
Erdogan og Gülen var tidligere tætte allierede. Nu er de dødsfjender. Foto: AP

Fethullah Günsen er en forhadt og jagtet mand blandt Erdogans tilhængere.

Fredag aften iværksatte dele af det tyrkiske militær et forsøg på at vælte regeringen, men tilsyneladende har kupforsøget slået fejl. Det er stadig uklart, hvem bagmændene egentlig er, men præsident Erdogan er ikke i tvivl.

Han har givet skylden til sin ærkefjenden, Fethullah Günsen, der er manden bag Gülen-bevægelsen.

Men hvem er denne mand egentlig?

Ifølge ekspert i tyrkiske anliggender, journalisten og forfatteren Deniz B. Serinci, så var Fethullah Gülen og Erdogan rent faktisk allierede i mange år.

- I 2002 kom Erdogan til magten. Han var ikke Gülen-tilhænger, men han har sit eget religiøse parti, AKP. Men AKP tænkte hurtigt, at de havde noget tilfælles med Gülen, da de begge var konservative muslimer og føler sig forfulgt at de sekulære establishment.

Artiklen fortsætter under billedet

Kuppet gik voldsomt for sig, da militæret overgav sig lørdag morgen. Foto: AP
Kuppet gik voldsomt for sig, da militæret overgav sig lørdag morgen. Foto: AP
 

- Derfor indgik de en aftale om, at AKP skulle stille op til valg, mens Gülen skulle opfordre sine tilhængere til at stemme på AKP, siger Deniz B. Serinci til Ekstra Bladet

Samarbejdet fungerede i mange år, men for tre år siden udbrød der en konflikt.

- De støttede hinanden i mange år, men så gik noget galt. Erdogan lukkede flere skoler, og det brød Gülen-bevægelsen sig ikke om, fordi de nu ikke længere kunne nå ud til folk i Tyrkiet, siger Deniz B. Serinci Ekstra Bladet

Konservativ islam
Fethullah Gülen er født i den østlige del af Tyrkiet, hvor han blev undervist af en kurdisk lærd. Sidenhen har han Ifølge Deniz B. Serinci opbygget, det som folk kalder for, verdens største sunnimuslimske netværk.

- Han er dog ikke nogen Al-Qaeda type eller noget i den stil. Paven har blandt andet mødtes med ham, ligesom USA næppe vil give ham eksil, hvis han var ’farlig’.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

- Kritikere vil sige, at han forsøger at fremstå moderat, men han i virkeligheden gennem undervisning hjernevasker børn og unge til at blive fundamentalistiske muslimer. Derudover har han forsøgt at re-islamisere samfundet nedefra, siger Deniz B. Serinci Ekstra Bladet

Det har han ifølge eksperten gjort ved at opfordre sine medlemmer til at søge ansættelse i det tyrkiske juridiske system og politistyrken. Blandt andet har Tyrkiets indenrigsminister påstået, at hele 70 procent af politistyrken i Tyrkiet var tilhængere af Gülen-bevægelsen.

Giver mening
- Men hvorfor er har Erdogan så travlt med at beskylde ham for kuppet?

- Dels kan der være noget om det, og dels har de siden 2013 haft en åben konflikt. Som præsident er det jo også lettere at give skylden til nogen, og det giver mening, at det er manden, der har fået skylden for alt de sidste tre år

- Derudover er der blevet slået meget hårdt ned på Gülen-bevægelsen. Blandt andet blev Tyrkiets mest læste avis, som skrev meget kritisk om Erdogan, overtaget af regeringen. Det svarer jo til, at Lars Løkke Rasmussen pludselig overtager Information og indsætter en af sine egne folk som chefredaktør. Samtidig udrensede Erdogan Gülen-sympatisører fra hæren og andre steder, så jeg synes, at det giver god mening, hvis de har været en del af det, siger Deniz B. Serinci.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Gülen: Et komplot
Hovedpersonen selv har pure afvist, at hans bevægelse har noget med militærkuppet at gøre.

Senest har han fortalt til CNN, at han mener, at der kan være tale om et iscenesat kup orkesteret af Erdogan selv.

- Jeg siger ikke, at det er tilfældet. Jeg siger blot, at de kunne være tilfældet. De sidste fem årtier har jeg været vidne til flere militærkup, derfor er det meget krækende, at blive beskyldt for at være en del af det her, siger Fethullah Gülen ifølge CNN.

Erdogan har tidligere beskyldt den 75-årige rival for at stå bag et mislykket militærkup i 2014. Dengang blev det stoppet, inden det for alvor kom i gang.

Se også: Professor: Nattens kupforsøg i Tyrkiet var amatøragtigt

Fakta om militærkuppet i Tyrkiet

Her er hvad, vi ved indtil videre:

- Fredag aften iværksatte dele af det tyrkiske militær et forsøg på at vælte regeringen. I Ankara og Istanbul lød eksplosioner og skudsalver, mens jagerfly, kamphelikoptere og tanks blev indsat over og i byerne. Kupforsøget er tilsyneladende slået fejl.

- Det er stadig uklart, hvem der præcist står bag kuppet, men eftersigende er der tale om en lille fraktion internt i militæret. Erdogan beskylder sin ærkerival - imamen Fethullah Gülen - for at stå bag, men det har han selv afvist.

- Mange mennesker blev dræbt i forbindelse med kuppet, men der har været tvetydeige meldinger. Premierminister, Binali Yildirim, sagde lørdag, at 161 "martyrer" blev dræbt, herunder civile og politi, og at mindst 1.440 mennesker blev såret. Men stabschef, Umit Dundar, sagde tidligere lørdag, at 104 "kupmagere" blev dræbt i kampene.

- Erdogan har afsat 2.745 dommere efter aftens kupforsøg mod regeringen.

- Den tyrkiske regering overvejer at genindføre dødsstraf. Sådan lyder meldingen fra ledende medlem i regeringspartiet AKP og minister i Erdogans regering, Mehmet Müezzinoğlu, ifølge BBC.

- Græske regeringskilder fortæller ifølge The Independent, at de 8 militærfolk der flygtede til landet har søgt politisk asyl. De 8 fløj i en Black Hawk helikopter og blev anholdt ved ankomsten til Grækenland. Tyrkiets udenrigsminister har dog meldt ud, at de vil blive deporteret til Tyrkiet hurtigst muligt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen