Engelsk bedstemor: Frygter at blive skudt efter narko-smugling

Henrettelsen af to australske mænd i Indonesien får dødsdømt kvinde til at frygte for sit liv

Dødsdømte Lindsay Sandiford er ulykkelig over henrettelsen af de to australske narkosmuglere i Indonesien. Den 58-årige bedstemor fra England frygter nu at ryge samme vej. (Foto: AP)
Dødsdømte Lindsay Sandiford er ulykkelig over henrettelsen af de to australske narkosmuglere i Indonesien. Den 58-årige bedstemor fra England frygter nu at ryge samme vej. (Foto: AP)

Den 58-årige bedstemor, Lindsay Sandiford fra Storbritanien, frygter nu at blive den næste udenlandske narko-smugler, som bliver henrettet med skud i Indonesien.

I går blev de to australske mænd, Myuran Sukumaran og Andrew Chan, henrettet af ni indonesiske bødler.

Foto: AP 112 - 28. apr. 2015 - kl. 13:00 Kisterne klar: Australske narko-smuglere skydes om få timer

Mændene blev for ti år siden dødsdømt for heroin-smugling.

- Jeg er dybt ulykkelig over deres meningsløse og brutale død, siger Lindsay Sandiford i en udtalelse gennem sin advokat.

Ifølge avisen Daily Mail har den fængslede kvinde også sagt til en god bekendt, at hun nu selv er ved at opgive håbet om at overleve i fængslet.

- Jeg vil bare have det overstået, har kvinden angiveligt sagt til vennen.

Dybt påvirker
Den engelske kvinde blev anholdt i 2012, da hun ankom til lufthavnen på Bali med kokain for 16 millioner kroner.

Hun blev dømt til døden ved skydning og har siden siddet fængslet i Indonesien.

Ifølge den engelske avis The Guardian har henrettelsen af de to australske mænd - og seks andre narko-gangstere - påvirket kvinden dybt.

- Myuran og Andrew Chan havde stor betydning for mange mennesker og de hjalp med at rehabilitere andre fanger. Mange ting er blevet sagt om, hvorvidt de to mænd fortjente at dø på grund af deres forbrydelser, hedder det i udtalelsen.

Hjalp de svage fanger

Den 58-årige kvinde fortsætter:
- Jeg kendte dem ikke for ti år siden, da de begik forbrydelserne. Men jeg kan oplyse, at Andrew og Myuran gjorde masser af gode ting for mange mennesker - herunder mig selv, lyder det i udtalelsen fra den dødsdømte bedstemor.

Den 58-årige kvinde, som kommer fra Gloucestershire i England, var nært knyttet til især Andrew, da de sad sammen i Kerobokan fængslet.

- Han gav mig mange gode råd og hjalp mig gennem særligt svære tider, efter at jeg blev dømt til døden i 2013.

Kvinden fortæller også, at de to australske mænd arrangerede maler-undervisning samt kokke- og computer-klasser i fængslet. De hjalp også de svageste fanger med mad, tøj og andre fornødenheder.

- De hjalp også de syge fanger med lægehjælp, som ikke er dækket af fængslet.

Kan gå mange år

Den dødsdømte kvinde slutter sin udtalelse af med at konstatere:
- De to mænd, som i dag blev henrettet med skud, var gode mænd, som skabte bedre betinger for folk omkring dem.

- De meningsløse og brutale drab lader en fattigere verden tilbage, lyder det fra den dødsdømte kvinde.

Der er ikke sat noget tidspunkt for, hvornår Sandiford skal henrettes. Reelt kan der gå flere år, før dødsdommen eksekveres.

De to australske statsborgere Andrew Chan og Byuran Sukumaran blev i går klokken 19.30 dansk tid henrettet i Indonesien (Foto: AP) 112 - 29. apr. 2015 - kl. 05:06 Australien raser efter henrettelser: Tilbagekalder ambassadør

Henrettelsen af de australske statsborgere har udløst et ramaskrig i Australien og ambassadøren til Indonesien er netop blevet trukket hjem i protest.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere