Enormt lægehold venter hver eneste dreng nær grotte

Hvis drenge reddes ud af thailandsk grotte, vil de efter førstehjælp blive fløjet på hospitalet i helikopter.

Helikopterne er klar. Foto: Tyrone Siu / Ritzau Scanpix
Helikopterne er klar. Foto: Tyrone Siu / Ritzau Scanpix

13 komplette og veludstyrede lægehold er søndag placeret ved grotten i det nordlige Thailand, hvor de venter på, om det lykkes at redde 12 fodbolddrenge og deres træner ud i det fri.

Redningsaktionen gik i gang natten til søndag og ventes at tage mange timer - måske flere dage.

Lægeholdene er klar til at gå i aktion når som helst. Der er ét hold med egen helikopter og ambulance til hver og en af de 13 personer, der har været fanget i grotten siden lørdag for to uger siden.

Iltmængden falder inde i grotten, og det trækker op til nye, voldsomme regnvejr. Det gør redningsindsatsen til en kamp mod tiden.

Nogle er af drengene er kun 11 å gamle og kan dårligt svømme. De står nu for at skulle dykke gennem grottens snævre, vandfyldte passager - med 18 professionelle dykkere ved deres side.

De ventende lægehold siger, at deres første opgave, når drengene kommer ud, er at undersøge deres vejrtrækning og se efter tegn på underafkøling og såkaldt grottesyge. Det er en særlig lungeinfektion, som er forårsaget af ekskrementer fra flagermus eller fugle.

Hvis redningsbestræbelserne slår fejl i de kommende dage, så har myndighederne ikke udelukket, at der kan blive ført iltslanger ind grotten. Det skal gøre det muligt for drengene blive i grotten i måneder, indtil monsunregnen holder op.

- Vi har dannet 13 lægehold. så der er et til hver af drengene, siger generalmajor Pramote Imwattana fra hærens lægekorps, som leder førstehjælpsindsatsen ved Tham Luang grottekomplekset nær Thailands nordlige grænse til Myanmar.

Hvert lægehold har mindst én læge, to sygeplejersker, en førstehjælper og en ambulance, siger en kilde, der ønsker at være anonym.

Drengene vil efter den første hjælp og de første undersøgelser blive kørt i ambulancer til helikoptere, der vil bringe dem til Chang Rai hospitalet omkring 70 kilometer fra grotten.

Drengene vil blive hentet på bårer ved grottens indgang, hvorfra de vil blive båret gennem det tykke mudder og ført op til ambulancerne, der er parkeret flere hundrede meter derfra.

Du kan følge Ekstra Bladets dækning af redningsaktionen her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere