Enstemmig afgørelse: Forvaring til politimands morder

27-årig mand er i Østre Landsret idømt forvaring for drabet på politiassistent Jesper Jul

Mikkel Starsø Renard, 27, får stadfæstet sin dom fra byretten for drabet på politiassistent Jesper Jul. Foto: Linda Johansen
Mikkel Starsø Renard, 27, får stadfæstet sin dom fra byretten for drabet på politiassistent Jesper Jul. Foto: Linda Johansen

Drabet på politiassistent Jesper Jul udløser også i Østre Landsret en forvaringsdom til drabsmanden, Mikkel Starsø Renard.

Det har Østre Landsret netop besluttet og dermed stadfæstelser man byrettens dom fra sidste år.

Fra få meters afstand blev den 43-årige politiassistent Jesper Jul skudt i hovedet, da han om morgenen den 6. december 2016 stod ved sin hundepatruljevogn på en tilkørselsvej til Albertslund Politigård.

Mikkel Starsø Renard, 27, er kendt skyldig i drabet på den 43-årige politiassistent Jesper Jul. Foto: Linda Johansen 112 - 15. sep. 2017 - kl. 10:02 Drabet på politimanden Jesper Jul: Her er rettens kendelse om skyld

Det var den dengang 26-årige Mikkel Starsø Renard, der trykkede på aftrækkeren.

'Nævningetinget i landsretten fandt det ligesom nævningetinget i Glostrup Ret bevist, at den 27-årige mand var skyldig i forsætligt manddrab. Baggrunden for drabet var angiveligt aversion mod politiet, og den dræbte var et tilfældigt offer', skriver Landsretten om dommen i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

Flere hundrede betjente mødte op til Jesper Juls begravelse. Video: Thea Pedersen

Det var en kaliber 22 af typen Hammerli 2085 - som Mikkel Renard Starsø havde stjålet aftenen forinden i sin skydeklub i Rødovre, der blev brugt til det dræbende skud. Klubben meldte straks pistolen stjålet og sagde også til politiet, at man mistænkte Mikkel Renard.

Mikkel Starsø Renard erkender, at han skød politimanden Jesper Jul, men at det nærmest var et uheld. Foto: Linda Johansen 112 - 13. sep. 2017 - kl. 11:21 Anklager om drabet på Jesper Jul: - En kynisk og koldblodig likvidering

Politiets vagtchef vurderede dog den aften, at man kunne vente til dagen efter med at pågribe Mikkel Starsø Renard. Men allerede tidligt næste morgen slog han til foran politigården.

Jesper Jul blev slået ihjel af et enkelt skud.

Under sagen i byretten blev retslægerådets mentalerklæring af den unge drabsmand læst højt for retten. Her konkluderede man, at Mikkel Starsø Renard er så farlig, at forvaring på ubestemt tid er nødvendig for at undgå nye farlige forbrydelser.

'Hans farlighed er kronisk og kan ikke behandles', lød det i mentalundersøgelsen, som også dannede ramme for dagens stadfæstelse af forvaringsdommen.

Forsvarsadvokat ville have betjente ud
Torsdagens retsmøde blev overværet af cirka et dusin uniformerede politifolk. Det fik forsvarsadvokat Ulrik Sjølin Pedersen til at forlange dem vist ud af retten.

Han mente, at deres tilstedeværelse ville kunne påvirke dommen. Men retten gav ham ikke medhold.

- Hvis de vil møde op, må de være i civil. Havde det været rockere, så er der ingen tvivl om, at de ikke havde fået lov til at blive, siger advokaten.

På vegne af sin klient argumenterede Sjølin for en straf på 15 års fængsel. Men landsretten valgte altså den tidsubestemte sanktion forvaring i stedet.

Forvaring kan træde i stedet for straf, når retten vurderer, at den dømte er så farlig, at den tidsubestemte foranstaltning bedre kan beskytte samfundet mod den dømtes farlige tilbøjeligheder end en almindelig straf.

En forvaringsdømt kan tidligst prøveudskrives efter tre år, mens der ingen længstetid er for foranstaltningen.

Forvaringsdømte afsoner typisk i Anstalten ved Herstedvester.

Mikkel Starsø Renard føres til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut i København på dagen, hvor Jesper Jul blev skudt. Foto: Linda Johansen Krimi Dræbt politimands familie: Jespers mor besøger hans grav hver dag

Se også: Politidrab vist på video: 27-årig tilstår, han skød Jesper Jul

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere