Erfaren advokat: Sådan kan udsættelsen påvirke ubådssagen

Det forventes, at Østre Landsret i dag sætter punktum i sagen

Ekstra Bladet følger sagen tæt hele dagen. Få seneste nyt fra vores udsendte reporter og Ekstra Bladets kriminalredaktør her (Producer: Martin Lorentsen)

Halvanden uge senere end planlagt vil Østre Landsret i dag efter planen afsige dom over Peter Madsen for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Ankesagen mod den 47-årige ubådsbygger måtte afbrydes på ubestemt tid, da en af sagens domsmand faldt om med et ildebefindende 14. september. Siden er domsmanden dog blevet klar til at sagen kan genoptages.

Anklager Kristian Kirk var i færd med den sidste del af sin procedure, da domsmanden faldt om, mens forsvarsadvokat Betina Hald Engmark endnu ikke havde fået ordet.

Det er før retsmødet uvist, om statsadvokaten starter forfra på sin procedure, eller om han skal fortsætte, hvor han blev afbrudt. Det tager retten stilling til fra morgenstunden i dag.

Men spørger man den erfarne forsvarsadvokat Mette Grith Stage, der selv har været forsvarer i en række profilerede straffesager, er det dog mest sandsynligt, at Kristian Kirk vil bede retten om lov til at gentage sin procedure for retten.

Får Peter Madsen en anden straf end fængsel på livstid, som Københavns Byret i dømte ham? Det afgør landsretten onsdag. Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt Krimi Dommens dag i ubådssagen: 20 vigtige spørgsmål og svar

Fordele begge veje
– Det er selvfølgelig utilfredsstillende for ham at skulle fortsætte, hvor han slap, når der er gået næsten to uger siden sidst. Man kan jo også godt forestille sig, at domsmanden ikke har været helt på toppen op til, at han fik sit ildebefindende, og derfor ikke har været fuldt koncentreret. Jeg kan ikke forestille mig, at landsretten vil sige nej til, at anklageren procederer helt forfra, siger Mette Grith Stage.

Hun mener, at det kan give anklageren en fordel, at han dermed får lov til at gennemgå sin procedure endnu en gang for retten.

– På den anden side kan man sige, at forsvareren også får en fordel, fordi hun nu kender en del af anklagerens argumenter, og således har kunnet forberede sig ekstra godt på at imødegå dem, siger hun.

Efter procedurerne er det op til sagens domsmænd og juridiske dommere at vurdere, om Peter Madsens livstidsdom skal stadfæstes eller om han - som hans forsvarsadvokat kræver - skal idømmes en tidsbestemt straf.

Ekstra Bladet liveblogger fra dagens retsmøde. Følg med her.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere