Erik forsvundet i to år: Nu har politiet fundet et lig

I forbindelse med nedrivning af brandtomt er der gjort et fund i den mystiske forsvindingssag

Liget blev fundet her i en angivelig hjemmebygget krybekælder på Erik Madsens grund. Foto/collage: René Schütze/Mikkel Cramon Video/redigering: René Schütze/Signe Skov.

Erik Madsen har været sporløst forsvundet, siden hans hus i Vebbestrup i Nordjylland brændte 8. marts forrige år. Men fredag har Nordjyllands Politi fundet et lig på hans ejendom.

- Vi kan bekræfte, at vi har fundet en død person på Eriks ejendom. Vi har selvfølgelig en formodning om, at det er Erik, men vedkommende er ikke identificeret endnu, siger politikommissær Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet fredag aften.

- Han er fundet i forbindelse med, at man har arbejdet på stedet, fordi ejendommen har skullet rives ned, og soklen graves op. Og han er fundet i, hvad, vi formoder, er en hjemmebygget krybekælder cirka to meter under jorden, fortæller han.

Liget er fundet i forbindelse med nedrivningsarbejde på stedet. Fredag var teknikere og retsmediciner på stedet. Foto: René Schütze
Liget er fundet i forbindelse med nedrivningsarbejde på stedet. Fredag var teknikere og retsmediciner på stedet. Foto: René Schütze

Den voldsomme brand efterlod ejendommen som en nedbrændt tomt med sammenfaldne murbrokker. I ruinen kunne man blandt andet se et hul i gulvet, hvor køkkenet engang lå. Det kan være den omtalte krybekælder.

Ekstra Bladet talte et halvt år efter Erik Madsens forsvinden med han ven Mick på ejendommen, hvor man til venstre i billedet kan se et hul i jorden. Arkivfoto: René Schütze
Ekstra Bladet talte et halvt år efter Erik Madsens forsvinden med han ven Mick på ejendommen, hvor man til venstre i billedet kan se et hul i jorden. Arkivfoto: René Schütze
 

Mick så sin ven Erik Madsen ved 15-tiden 8. marts 2018. Siden har Erik Madsen været sporløst forsvundet. Interviewet her er fra december 2018. Video: René Schütze

Liget blev fundet fredag omkring klokken 17, og politiet er stadig i gang på stedet. Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der teknikere og retsmediciner på stedet.

- Vi forventer at være færdig i løbet af aftenen, siger Carsten Straszek.

Det er endnu for tidligt at fastslå en dødsårsag for liget, der lå dybt nede under de nedstyrtede murbrokker.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Tyder det på, at der er sket en forbrydelse?

- Det kan vi slet ikke sige noget om nu. Nu skal liget undersøges på Retsmedicinsk Institut. Det er det næste, der skal ske. Vi holder alle muligheder åbne.

Da brandvæsnet rykkede ud til en brand i den 73-årige folkepensionists hus på Kraghøjvej i Vebbestrup i marts 2018, gik politiet først ud fra, at husets beboer var omkommet i flammerne, fordi en røgdykker mente, at han havde set et menneske på sofaen, hvor Erik Madsen plejede at sove.

Ekstra Bladet har tidligere talt med Erik Madsens venner og bekendte. Læs mere her:

  Politiet og Missing People har søgt efter Erik Madsen i en radius af 2000 meter fra ejendommen, men der er intet spor af den lungesyge og dårligt gående mand. Foto: Jesper Bøss Krimi Huset brændt ned: Erik forsvundet i halvandet år

Ingen knoglerester
Men en minutiøs gennemgang af brandtomten, hvor resterne er blevet sigtet og undersøgt af en retsarkæolog, slog fast, at den fysisk svækkede folkepensionist ikke var at finde i ruinerne.

Der ville have været knoglerester, og Erik Madsen havde desuden en hofteprotese af titanium, som i hvert fald ville have overlevet. 

Erik Madsens skæbne har været et mysterium i over to år. Foto: Jesper Bøss
Erik Madsens skæbne har været et mysterium i over to år. Foto: Jesper Bøss
 

Mick Christensen er så vidt vides den sidste, der så Erik Madsen. Her ses han i brandtomten, hvor eksperterne har fastslået, at Erik Madsen ikke ligger. Foto: René Schütze 112 - 21. dec. 2018 - kl. 19:58 Erik forsvundet sporløst: Mick så ham som den sidste

Samtidig var Erik Madsen dårligt gående og besværet af en lungesygdom og på tidspunktet for hans forsvinden, var hans bil gået i stykker, så han kunne ikke komme langt ved egen hjælp.

Det var en voldsom brand, men ikke så kraftig, at den brændte alt til aske. Derfor er det usandsynligt, at der slet ikke skulle være nogle rester tilbage, hvis Erik Madsen havde været i huset. Foto: René Schütze Krimi Mystisk forsvinden: Her ledte politiet efter knoglerester

Branden raserede hele huset. Foto: René Schütze
Branden raserede hele huset. Foto: René Schütze

Men grundige undersøgelser af området omkring huset med politihunde og otte eftersøgninger af fodfolk fra Missing People i en radius af 3000 meter viste ingen spor af ham. Og der var sne og is på søerne, da han forsvandt, så man ville kunne se, hvis han var røget i vandet.

Heller ikke et økonomisk motiv lå lige for. Erik Madsens hus havde stået med et håndskrevet ’til salg’-skilt de seneste mange år og lugtede bestemt ikke af værdier.

Nu kan mysteriet være et skridt nærmere sin opklaring.