Erkender at have stukket kvinde med kniv

Politiet afspærrede område på Bøndergårdsvej efter overfald på 36-årig kvinde

En dommer i Esbjerg har onsdag besluttet at varetægtsfængsle en mand, der af politiet sigtes for at have tildelt en kvinde flere knivstik.

Overfaldet skete på Bøndergårdsvej tirsdag formiddag. Offeret, der er 36 år, blev stukket i brystkassen og i den ene arm.

Ved onsdagens retsmøde blev den anholdte jævnaldrende mand fængslet i fire uger, oplyser politiet.

I forbindelse med hændelsen afspærrede politiet et område og ledte efter spor, ligesom vidner og beboere blev afhørt, skriver det regionale medie jv.dk.

112 - 30. apr. 2019 - kl. 12:40 Kvinde stukket med kniv

Tirsdag oplyste politiet, at kvinden blev bragt til behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Hun var uden for livsfare.

Den fængslede er svensker, og han har i retsmødet erkendt at have udført det farlige overfald, skriver jv.dk.

Blot to minutter efter episoden blev manden anholdt. Politiets sigtelse drejer sig om forsøg på manddrab eller farlig vold.

Manden har erkendt farlig vold, men nægter at have haft til hensigt at dræbe kvinden, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere