Eskorterede knivoffer mod Riget: Betjent i voldsom ulykke

En motorcykelbetjent har været involveret i en voldsom ulykke, da han han udførte sit arbejde

Video fra ulykkesstedet. Local Eyes

En motorcyklist har mandag morgen været involveret i en trafikulykke på Helsingørmotorvejen, da han eskorterede en ambulance med et kvindeligt knivoffer med fuld udrykning på vej mod Rigshospitalet.

112 - 23. jan. 2017 - kl. 09:44 Vidne hørte skrig: To søstre stukket ned

Ifølge pressechef ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, er de nærmere omstændigheder omkring ulykken endnu ukendte.

Se mere video på localeyes.dk

- Motorcyklisten kører sammen med en personbil i den tætte morgentrafik. Hans tilstand er ukendt, men de første meldinger fra stedet lød på, at han var udenfor livsfare.

Betjenten er nu, ligesom den knivsårede kvinde, fragtet til Rigshospitalet, hvor han vil blive behandlet for sine skader.

I forbindelse med oprydningsarbejdet er dele af motorvejen spærret.

En afspærring der påvirker trafikken.

- Nu skal bilinspektører og Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøge ulykken, siger Henrik Suhr.

Ifølge et vidne, som var på stedet da ulykken indtraf, trak en bilist pludselig ud fra højrespor. Det skete, da ambulancen netop var kørt forbi, men altså inden den mandlige motorcykelbilist var kommet forbi.
Betjenten kørte derfor direkte op bagi bilisten, fortæller vidnet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere