Eskorteret ud af bygning

Syv personer er eskorteret ud af en bygning, efter de ulovligt besatte den

Syv personer tiltvang sig adgang til bygning på Niels Hemmingsens Gade i København. Privatfoto
Syv personer tiltvang sig adgang til bygning på Niels Hemmingsens Gade i København. Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Københavns Politi har fredag formiddag eskorteret syv personer ud af en bygning i Niels Hemmingsens Gade i København, efter de havde tiltvunget sig adgang.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

De syv personer, og en anden person, der opholdt sig uden for bygningen, er anholdt og sigtet for husfredskrænkelse.

Alle otte personer blev ligeledes sigtet for groft hærværk, efter ejeren af bygningen efterfølgende var forbi og kigge på skaderne.

Kæmper for boliger
De otte personer, der besatte bygningen, kommer fra bevægelsen Plan BZ. Det bekræfter de på deres Instagram, hvor de både har lagt et billede op, samt lagt videoer ud på deres story.

- 'PLAN BZ HAR I DAG, KL. 5, BESAT ET HUS PÅ NIELS HEMMINGSENS GADE 12, 1153 KØBENHAVN', skriver de i opslaget.

Af opslaget kan man læse, at de kæmper for mere plads til unge, fattige og minoriteter i København, hvor flere bygninger står tomme. Derfor har de netop valgt at besætte denne bygning, fordi den har stået tom i to år.

- 'Med de 1033 m2 fordelt på 5 etager drømmer vi om et trygt fællesskab at bo, være og leve i, kollektivt,' skriver de videre.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Københavns Politi.

1 af 5 Privatfoto
2 af 5 Privatfoto
3 af 5 Privatfoto
4 af 5 Privatfoto
5 af 5 Syv personer tiltvang sig adgang til bygning på Niels Hemmingsens Gade i København. Privatfoto