Et billede på en hel nations protest

I alt er mindst 20 blevet dræbt under sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i iranske byer.

Her er kvinden, der lige nu går verden rundt (Foto: AP)
Her er kvinden, der lige nu går verden rundt (Foto: AP)

Et billede af en kvinde med knyttet næve omgivet af røg.

Det er blevet billedet på den krise, der i disse dage har præget Iran. Fotoet er gået verden rundt og alverdens mediegiganter har bragt billedet.

Og natten til tirsdag fortsatte optøjerne i de iranske gader.

Ifølge det statslige tv i Teheran er yderligere ni dræbt under demonstrationer, og nogle af de dræbte demonstranter forsøgte ifølge myndighederne at storme en politistation for at stjæle våben.

Protesterne begyndte torsdag i Mashhad og var rettet mod Irans svage økonomi og bratte stigninger i priserne på fødevarer.

Urolighederne spredte sig derefter til flere andre byer, hvor demonstranter råbte slagord vendt mod både regeringen og landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Hundredvis af mennesker er blevet anholdt.

 Iransk stats-tv melder om mindst tolv dræbte siden urolighederne startede før nytår. Video: AP

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

11-årig dræbt
Det statslige tv meldte seks demonstranter dræbt under et angreb natten til tirsdag mod en politistation i byen Qahdarijan. Sammenstødene begyndte, fordi demonstranterne forsøgte at stjæle skydevåben fra politistationen.

Det statslige tv har også meldt en 11-årig dreng og en 20-årig mand dræbt i byen Khomeinishahr, mens et medlem af Irans halvmilitære Revolutionsgarde er blevet meldt dræbt i Najafabad.

De blev angiveligt alle tre dræbt af jagtgeværer, som er almindeligt udbredt i Irans provinser.

Det er første gang, at en revolutionsgardist meldes dræbt.

Byerne ligger alle i den centrale Isfahan provins, omkring 350 kilometer syd for Teheran.

Præsident Hassan Rouhani har erkendt, at der er problemer med økonomien, men han siger, at regeringen vil slå hårdt ned på alle, der bryder loven.

Artiklen fortsætter under billedet

Præsident Hassan Rouhani (Foto: AP)
Præsident Hassan Rouhani (Foto: AP)
 

- Regeringen vil ikke vise nogen tolerance over for dem, der ødelægger offentlig ejendom, forbryder sig mod offentlig orden og skaber uro i samfundet, sagde han søndag.

Tv-stationer har også vist billeder af private banker, der har været udsat for hærværk, af biler, der er væltet, ligesom en brandbil skal være stukket i brand.

EU opfordrer indtrængende Iran til at værne om alle borgeres ret til at demonstrere.

- Vi har været i kontakt med de iranske myndigheder, og vi forventer, at retten til fredelige demonstrationer og til ytringsfrihed beskyttes, siger EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, i en erklæring.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP