Et helt områdes mysterium: 15 afrevne menneskefødder skyllet i land

I et område i Canada er der på bare 12 år skyllet adskillige menneskefødder i land. Nu er den gal igen, og myndighederne beder om hjælp

En fod i denne sko skyllede op på stranden i september. Foto: British Columbia Coroners Service
En fod i denne sko skyllede op på stranden i september. Foto: British Columbia Coroners Service

I British Columbia i Canada beder myndighederne nu om hjælp til at opklare en række mystiske sager, der i årevis har præget området.

Menneskefødder skyller med jævne mellemrum i land, og nu er den gal igen.

15 gange siden 2007 har politiet i British Columbia måttet fiske fødder op af vandkanten, og nu beder de om hjælp til at identificere en fod, der skyllede i land i september sidste år.

- Efter at have gennemført flere tests, heriblandt en dna-test, er det ikke lykkedes at identificere afdøde, da der ikke har været noget match med savnede personer i området, skriver British Columbias Coroners Service i en meddelelse til offentligheden.

Helt konkret er der denne gang tale om en fod i en lysegrå sportsko af typen Nike Free RN i størrelse 42,5. Samtidig oplyser myndighederne, at analyserne af knoglestrukturen i foden peger på, at den afdøde er under 50 år.

Fem stadig uidentificeret
Men det er langtfra første gang, at myndighederne står med netop denne problemstilling.

British Columbia Coroners Service har netop offentliggjort et opdateret kort af alle de 15 fødder, der er blevet fundet siden august 2007. Her blev de to første fødder fundet på henholdsvis Jedediah Island og Gabriola Island.

Her er kortet med alle menneskefødderne. Foto: British Columbia Coroners Service
Her er kortet med alle menneskefødderne. Foto: British Columbia Coroners Service
 

Ti menneskefødder er blevet identificeret, mens identiteten på de øvrige fem fortsat er et mysterium. Derudover er der ingen, der ved, hvorfor fødderne bliver ved med at skylle i land.

- Det er politiets opgave at finde ud af, hvem der døde, hvordan de døde, og hvornår de døde. I disse sager er det vores klare mål at identificere de afdøde og give familierne svar, så de kan få lov til at sørge over deres tab, siger talsmand for politiet i British Columbia til ABC News.

Selvom politiet ikke ved, hvad der helt præcist er sket, så understreger myndighederne, at der ikke er noget, der tyder på, at der er sket noget kriminelt.

Se flere billeder af den sko, der blev fundet i september herunder:

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere