Europas mest eftersøgte forbrydere: To danske mord og en dansk statsborger

59 mistænkte kriminelle er netop nu offentligt efterlyst af den europæiske politienhed, Interpol. På listen er en dansker, og en der er sigtet for et drab i Danmark

Sådan ser listen ud på Europols hjemmeside med 59 'Most Wanted' kriminelle. Foto: Europol
Sådan ser listen ud på Europols hjemmeside med 59 'Most Wanted' kriminelle. Foto: Europol

Den fælles europæiske politienhed Europol har netop offentligjort en ny liste over de mest eftersøgte forbrydere i Europa.

Dermed har Europol sat navn og billede på 59 personer, der er mistænkt for alvorlige forbrydelser som drab, narkosmugling, pædofili og terrorisme.

'De er eftersøgt for meget alvorlig kriminalitet og terrorisme. Politiet har brug for din hjælp til at finde dem. Alle informationer om der kan føre til anholdelse er interessante!', skriver Europol på Twitter.

Eneste dansker på listen
For første gang optræder der nu også en dansk statsborger på listen.

31-årige Christian Casper Sieh er nu eftersøgt i hele Europa for i 2016 at have stået bag en stor narkosmugling.

Han skulle ifølge Europol have været i besiddelse af et kæmpe parti narko i den sydlige del af Sverige. Sagen efterforskes stadigvæk af de svenske myndigheder.

(Artiklen forsætter under billedet)

Christian Casper Sieh er efterlyst af Europol for narkosmugling i Sverige. Foto: Europol
Christian Casper Sieh er efterlyst af Europol for narkosmugling i Sverige. Foto: Europol

To danske mord
Også to personer, der er mistænkte for alvorlige forbrydelser i Danmark optræder på Europol's liste.

Her kommer danske Christian Casper Sieh nemlig i selskab med den somaliske statsborger Mohamed Ahmed Hassan og afghansk fødte Amin Qatra.

Mohamed Ahmed Hassan er født 18 februar 1983 i Somalia. Han er mistænkt for et brutalt drab på en kammerat, der blev stukket i halsen og brystet med en køkkenkniv efter et skænderi om en cigaret i Brønshøj i 2009.

(Artiklen forsætter under billedet)

Her ses Mohamad Ahmed Hassans pasbillede, som blev offentliggjort i forbindelse med mordet i Brønshøj i 2009. Foto: Europol
Her ses Mohamad Ahmed Hassans pasbillede, som blev offentliggjort i forbindelse med mordet i Brønshøj i 2009. Foto: Europol

28-årige Amin Qatra efterlyses for mordet det 31-årige bandemedlem, Muhammed Sendi. Han skulle ifølge Sydøstjyllands Politi i 2016 på åben gade i Vejle sammen med sine to brødre havde stukket Muhammed Sendi i halsen, hvorefter han afgik ved døden.

Fælles for de tre er, at deres billede nu vil skyde frem på alle Europas politistationer, hvis de kommer i politiets søgelys igen.

Forsvundet fra listen
Tidligere optrådte også 'Jaguar', eller Ahmed Numan Isaac Rahma, som han er døbt, på listen over de efterlyste.

Ekstra Bladet kunne i 2016 fortælle, at han nu befandt sig i Somalia, hvor han havde købt et nyt navn.

Siden den 26. marts 2005 har dansk politi intenst jagtet morderen, der stod bag et af det mest bestialske drab i Danmarkshistorien. Mordet på den 46-årige taxachauffør Torben Vagn Knudsen, hvis ligdele lå spredt rundt i indre København.

Taxachaufføren blev dræbt i Jaguars lejlighed, hvor også amerikaneren Jared Heller var til stede. Efter drabet blev Jared Heller tvunget til at hjælpe med at partere liget og sprede ligdelene i de omkringliggende gader.

Se hele listen her