F-16 sikkerhedslandet i Skrydstrup: Fejl på landingsstel kort efter takeoff

En af Forsvarets F-16-jagerfly er her til eftermiddag sikkerhedslandet på Flyvestation Skrydstrup kort efter, at piloten var kommet i luften

Et af Forsvarets F-16-fly måtte onsdag sikkerhedslande i Skrydstrup, efter at piloten registrerede en fejl på landingsstellet kort efter takeoff. (Arkivfoto: POLFOTO)
Et af Forsvarets F-16-fly måtte onsdag sikkerhedslande i Skrydstrup, efter at piloten registrerede en fejl på landingsstellet kort efter takeoff. (Arkivfoto: POLFOTO)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En af Forsvarets F-16-jagerfly er onsdag klokken 14.34 landet sikkert på Flyvestation Skrydstrup, efter at piloten ellers kort forinden havde udsendt et såkaldt pan call, fordi han fik en fejlmelding i flyet kort efter take off.

Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi og Værnsfælles Forsvarskommando til Ekstra Bladet.

Både politi og Haderslev Brand & Redning blev kaldt til lufthavnen for at stå standby. Men alarmen blev afblæst allerede efter fire minutter, da det lykkedes piloten at lande sikkert igen.

- Vi fik en melding om, at piloten havde problemer med landingsstellet, siger Erik Lindholt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Piloten var netop lettet fra lufthavnen og var på vej på en træningsøvelse. Umiddelbart efter takeoff får piloten en fejlmelding fra landingsstellet. En lampe lyste gult.

- Det svarer egentlig lidt til en advarselslampe i en bil, som lyser gult, fordi bilen skal til service. Der var med andre ord ikke tale om, at en lampe lyste rødt, siger Anders Rømeling, der er presserådgiver hos Værnsfælles Forsvarskommando.

Et pan call er modsat en mayday ikke et alarmopkald, hvor der er umiddelbar fare for menneskeliv. Det er ifølge Anders Rømeling niveauet under et mayday.

Selve sikkerhedslandingen foregik ifølge Værnsfælles Kommando ganske udramatisk.

I november 2015 blev et nedstyrtet F-16-fly bjerget ud for Rømø

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere