'Få mig ikke til at fortryde, at jeg reddede dit liv'

Flere end 25.000 har reageret på et opslag fra politibetjenten 'Micke', der har en alvorlig opsang til en bilist

Sådan så den påkørte bil ud efter ulykken (Foto: Privat)
Sådan så den påkørte bil ud efter ulykken (Foto: Privat)

En besked fra en politibetjent til en kvinde, der i påvirket tilstand påkørte en bil med en mormor og hendes to børnebørn, er gået viralt på Facebook.

Ulykken skete på en motorvej omkring den svenske by Mörby, der ligger nord for Stokholm. Ulykken var så alvorlig, at alle fire personer måtte på sygehuset. Det skriver Mitt i.

Flere end 25.000 personer har reageret på opslaget, hvor politibetjenten Michael Kurtti fra politiet i Täby i Sverige giver en alvorlig opsang direkte henvendt til kvinden, der satte andres liv i fare.

- Hej Anna. Jeg vælger her at kalde dig Anna selvom du hedder noget andet. Jeg ved ikke, hvem du er og hvad du har haft af valgmuligheder tidligere i dit liv, indleder politibetjent Michael Kurtti sin besked.

Kørte uden kørekort i påvirket tilstand
Han forklarer videre, hvordan 'Anna' valgte at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand uden kørekort. Da politiet fik øje på hendes dårlige kørsel og forsøgte at få hende til at holde ind, valgte hun i stedet at flygte - og det gik galt. 'Anna' påkørte bilen med mormoderen og børnebørnene.

- Du udsatte flere foruden dig selv for ekstrem livsfare. Mormoderen og hendes to børnebørn, tre og fem år gamle, sad i denne her bil. Hun havde valgt at tage sine guldklumper ud i dag. Måske skulle de ud på et spændende eventyr, skriver han videre.

Kvindens bil brød i brand efter ulykken, hvor hun ifølge Michael 'sad hjælpeløs og blodig bad rettet'. Politiet fik hjulpet hende ud af bilen, kort tid før den stod i flammer. Han opfordrer hende nu til at tænke sig om en anden gang.

Få mig ikke til at fortryde at jeg reddede dit liv
- Du havde altså blot nogle minutter inden valgt at flygte for dit liv fra os, som endte med at redde dit liv. Hvilke tanker gør du dig fremover, Anna? Please. Lad mig ikke fortryde det valg min kollega og jeg træf i går.

Mormoderen og børnebørnene overlevede ulykken uden større skader. 'I hvert fald fysisk,' lyder meldingen fra politibetjenten.

Til det svenske medie 'Mitt i' forklarer Michael Kurtii, at han med sit opslag ønsker at få andre til at tænke sig om, så de ikke ender i 'Annas' situation.

- Jeg håber, at det vækker nogle tanker. Måske kan jeg forebygge en spritkørsel i dag, i morgen eller i weekenden. Idéen med opslaget er at forebygge forbrydelser, og det er fantastisk, at man ved hjælp af Facebook kan nå så mange mennesker, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere