Få minutter før angreb: Hævn over de vantro

Alt tyder på, at Omar El Hussein svor troskab til Islamisk Stat

Her blev Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbt af politiet

En halv time før angrebet på Krudttønden i lørdags blev der på en Facebook-profil, der tilhører den formodede gerningsmand Omar Abdel El Hussein, lagt et koranvers ud, hvor temaet er uddrivelse af de vantro.

Terror - 16. feb. 2015 - kl. 13:23 Lagde Jihad-video på Facebook før angreb

Verset lyder i en oversat udgave sådan:  

'Han er Den som drev de vantro af skrifterne bort fra deres hjem ved den første samling. I troede ikke, at de vantro ville drage bort, og de vantro troede, at deres fæstninger ville beskytte dem mod Allah; men Allah viste sig for dem fra et sted, de ikke regnede med, og kastede frygt i deres hjerter, så de ødelagde deres huse med deres egne og de rettroendes hænder. Så tag jer i agt, o I oplyste folk.'

Teksten er lagt på klokken 15.01.

112 - 16. feb. 2015 - kl. 14:29 Terror-mistænkt var på netcafe mellem drab

Terror - 16. feb. 2015 - kl. 14:20 Far til terror-mistænkt: Jeg er i chok

Første melding om anslaget mod debatmødet på Krudttønden fik politiet klokken 15.33.

Klokken 15:24 er der igen aktivitet på Facebook-profilen - denne gang peger budskabet på, at Omar El Hussein sværgede troskab til Islamisk Stat.

Opdateringen er arabisk, men skrevet med bogstaver og tal fra det latinske alfabet.

Ekstra Bladet har fra to professionelle tolke fået følgende oversættelse:

'Jeg sværger troskab til Abu Bakr og vil adlyde ham i modgang og medgang og vil ikke gå imod de ordrer, jeg får tildelt, med mindre jeg bevidner åbenlys vantro.'

Se også: Sigtet for medvirken til to drab og fem drabsforsøg: Nu er de fængslet

Abu Bakr var en historisk figur, som ifølge sunnimuslimernes tro blev valgt som stedfortræder for profeten Mohammed under den første kalif.

Abu Bakr er dog også første del i navnet på lederen - den såkaldte kalif - i terrorbevægelsen Islamisk Stat; Abu Bakr al-Baghdadi.

112 - 15. feb. 2015 - kl. 20:58 Gik i klasse med gerningsmand: Han kunne godt lide at diskutere islam

En jihad-video fra YouTube, som også er lagt på Omar El Husseins Facebook-side, peger på, at han har sympati for Islamisk Stat. Den formodede terrorist fra weekendens anslag optræder ikke selv på videoen.

I jihad-videoen spilles en islamistisk hymne i baggrunden. Her lyder teksten blandt andet:

'Snart, snart, vil i se det ubeskrivelige. En stor kamp, og du vil se i dit eget hjem; der vil slagene stå. Formålet er at ødelægge dig, derfor er sværdet gjort skarpt. Vi gik i glæde; for at halshugge og kappe (hoveder) af.'

112 - 15. feb. 2015 - kl. 18:50 Afsløring: Her er gerningsmanden

Også andre forhold peger på, at Omar El Hussein, der af flere kilder er blevet beskrevet som kriminel og optaget af Israel/Palæstina-konflikten, men ikke islamist, under sin tid i fængsel er blevet radikaliseret.

Kriminalforsorgen har i dag, mandag, meldt ud, at man 'havde fokus' på Omar El Hussein på grund af ekstremistiske holdninger. PET blev advaret om forholdet, og PET-chef Jens Madsen har bekræftet, at efterretningstjenesten havde gerningsmanden 'inden for radaren'.

Det er også kommet frem, at Omar Abdel El Hussein i fængslet ytrede ønske om at tilslutte sig kampene i Syrien under fanerne for Islamisk Stat. Det har tidligere medfanger fortalt til Berlingske.

Den nu afdøde mistænkte for terror i København gik under fighternavnet Omar 'Captain' Hussein'. I en video fra et stævne i Fight Arena i 2013 ses han i ringen mod den rutinerede bokser Peder Jepsen. (Video: Javamanden.dk)

1 af 2 Lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi. Foto: AP
2 af 2 Den formodede terrorist fra weekendens skudattentater, Omar Abdel El Hussein. Privatfoto
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen