Fællestillidsmand: Mindre politi til borgerne efter terror

Omfattende politiarbejde efter terroranslag i København har affolket provinsen for politi, lyder kritikken i brev til justitsministeren

Siden terrorangrebet i København 14.-15. februar har politifolk fra provinsen flittigt deltaget i bevogtningsopgaver i København. Her er det betjente med maskinpistoler foran byretten. Foto: Jens Dresling
Siden terrorangrebet i København 14.-15. februar har politifolk fra provinsen flittigt deltaget i bevogtningsopgaver i København. Her er det betjente med maskinpistoler foran byretten. Foto: Jens Dresling

Politikredsene i provinsen har haft så stor en arbejdsbyrde efter terroranslaget i København 14.-15. februar, at det går ud over det lokale politiarbejde.

Det er et af budskaberne i en skrivelse, fællestillidsmand i Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds Kaj Rasmussen har sendt til justitsminister Mette Frederiksen.

Ekstra Bladet har en kopi af brevet, der er dateret 24. marts 2015.

Se også: Politiet: Gennemgang af terrorangreb er klar primo maj

Her anholder politiet den ene af de to nye sigtede i  terror-sagen. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 20. mar. 2015 - kl. 13:14 To sigtet for at hjælpe terroristen: Dømt for våben til bandekrig

Heri skriver fællestillidsmanden blandt andet:

'Indsatsen har alvorlige konsekvenser for den generelle borgerbetjening i politikredsene, ligesom de arbejdsmiljømæssige konsekvenser for den enkelte polititjenestemand og dennes familie er meget alvorlig'.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Kaj Rasmussen, at politiindsatsen i hovedstaden, hvor især politikredsene øst for Lillebælt (eksklusive Bornholm) har hjulpet Københavns Politi med den omfattende bevogtning og efterforskning i kølvandet på terrorangrebene, har alvorlige konsekvenser for politiarbejdet i lokalområderne.

(Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 17. mar. 2015 - kl. 08:57 Stor politiaktion i København: Ransager adresser efter terrorangreb

- Det er helt klart, at man kan ikke tage så mange politifolk ud af det daglige arbejde og så have samme niveau som før.

Fællestillidsmanden vil dog ikke på nuværende tidspunkt konkretisere på hvilke områder, de manglende hænder har størst konsekvenser.

Ekstra Bladet har talt med flere politikilder, som også giver udtryk for, at der er stor utilfredshed med, at politiaktionen i København har tæret hårdt på kræfterne i de kredse, der bidrager til arbejdet.

Ifølge Kaj Rasmussen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds burde det være en landsdækkende opgave, hvor byrden blev fordelt ligeligt på politikredsene.

Politiet havde begge deres nøje udvalgte skydevåben i brug i forbindelse med terrorangrebet i København (Foto: Jens Dresling) Krimi Dansk politi bekæmpede terror med tysk isenkram

I skrivelsen til justitsministeren opgør han antallet af arbejdstimer, som hans egen kreds skal bruge i København i den periode, hvor der er skærpet overvågning, til hele 56.000.

Der er i Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds omkring 570 uddannede polititjenestemænd foruden ledere.

Se også: Politichef advarer: Hurtig terror-redegørelse vil være upræcis

Det får fællestillidsmanden til at konstatere, at politikredsen er særligt hårdt ramt:

'Der er, som det fremgår, tale om et massivt pres på politikredsens ressourcer og en i forhold til den tilstedeværende personaleressource procentuelt markant højere belastning på Sydsjællands og Lolland Falsters Politikreds end på de øvrige involverede kredse'.

Kaj Rasmussen konstaterer i forlængelse heraf, at det skaber et enormt pres på de menige politifolk, som ofte må arbejde 12 ad gangen på vagterne i København. Herudover kommer overarbejde og transporttid, så arbejdsdagen løber op i 14-16 timer.

Se også: Betjente om terror: Noget skulle måske være gjort anderledes

'Arbejdsforhold, der uundgåeligt bevirker nedslidning og skaber frustration,' som fællestillidsmand Kaj Rasmussen konstaterer.

Det er de enkelte politikredse, der hænger på overarbejdsbyrden og er ansvarlige for at overholde reglerne om, at politifolkene kan holde den ferie, de er berettiget til.

Ekstra Bladet prøver at indhente en kommentar fra justitsminister Mette Frederiksen (S).

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere