Fængselsbetjent overfaldet på Politigården

De nærmere omstændigheder er endnu uvisse - politiet har tirsdag morgen fortsat ikke modtaget en anmeldelse

Siden 2004 har Politigårdens Fængsel været indrettet som en særlig arrestafdeling for blandt andet negativt stærke indsatte, der er voldelige eller truende over for andre. Foto: Thomas Sjørup
Siden 2004 har Politigårdens Fængsel været indrettet som en særlig arrestafdeling for blandt andet negativt stærke indsatte, der er voldelige eller truende over for andre. Foto: Thomas Sjørup

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En fængselsbetjent er mandag aften blevet overfaldet i Politigårdens Fængsel i København.

Det bekræfter formanden for Fængselsforbundet, Bo Sørensen, over for Ekstra Bladet.

- Det er sket for ganske nyligt, så jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, siger Bo Sørensen, som dermed heller ikke ved, hvor alvorligt fængselsbetjenten er kommet til skade.

Fængselsdømte, der afsoner i Politigårdens Fængsel, er typisk ekstremt sikkerhedskrævende.

- Som udgangspunkt er det de komplet umulige afsonere, der bliver placeret i Politigårdens Fængsler, siger forbundsformanden.

Fængslet på Politigården har plads til 25 indsatte og har siden 2004 været indrettet som en særlig arrestafdeling for blandt andet 'negativt stærke indsatte, der er voldelige eller truende over for andre', lyder det på Kriminalforsorgens hjemmeside.

Københavns Politi har ifølge den centrale vagtleder Henrik Svejstrup endnu ikke modtaget nogen anmeldelse om overfaldet.

Central efterforskningsleder ved Københavns Politi Aaron Newman oplyser tidligt tirsdag morgen, at der ikke er kommet en anmeldelse om overfaldet endnu.

Ud over Politigårdens Fængsel har Kriminalforsorgen yderligere en lignende afdeling, der er placeret i Nyborg Fængsel.

Politigårdens Fængsel i København flytter i løbet af 2019 til Vestre Fængsel.

Ekstra Bladet følger sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere