Fængselsformand om flirt med Madsen: Det gør man bare ikke

Det er et tillidsbrud, når ansatte i Kriminalforsorgen kommer for tæt på de indsatte

Peter Madsen bliver ved med at påvirke sine omgivelser, selv om han er kommet bag tremmer.

Det er stik imod reglerne, at fængselsbetjente bliver følelsesmæssigt involveret i indsatte, som det er sket med en kvindelig fængselsbetjent i Vestre Fængsel og Peter Madsen. Det siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.

Han har ikke statistik på det, men vurderer, at det i gennemsnit sker maksimalt en gang om året, at en fængselsbetjent ’får rodet sig ud i det her meget, meget pinlige for systemet’, som han betegner det.

Peter Madsen og en kvindelig fængselsbetjent har haft en lidt for tæt kontakt. Det har kostet hende jobbet. Foto: Sonny Windstrup 112 - 20. aug. 2018 - kl. 22:00 Kvindelig fængselsbetjent forlader jobbet: For tæt på Peter Madsen

Formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, understreger, at det er 'no go' med forhold mellem ansatte og indsatte. Foto: Torben Stroyer
Formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, understreger, at det er 'no go' med forhold mellem ansatte og indsatte. Foto: Torben Stroyer
 

– Er det sådan, man ser på det? Som pinligt for systemet?

– Man ser ikke på det som lidt pinligt. Det er et tillidssvigt. Både som system, men også i forhold til dine kolleger. For vi er trods alt nødt til at kunne stole på hinanden i rimelig høj grad. Det gør man bare ikke, siger han.

En nu tidligere kvindelig fængselsbetjent i Vestre Fængsel kom lidt for tæt på Peter Madsen. Det kostede hende jobbet. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Krimi Fængselsbetjents farlige flirt: Drømmer om at bo med Madsen

Vil medføre afsked
Han fortæller, at det som udgangspunkt ikke er en straffelovsovertrædelse, med mindre man har ’kompromitteret jobbet’.

– Det vil sige, at man har gjort noget ulovligt i straffelovsøjemed. Det kan eksempelvis være at smugle noget ind eller ud eller hjælpe pågældende på flugt, eller hvad det kan være. Så længe det kun er den følelsesmæssige barriere, der er overskredet, så er det en intern disciplinærsag, som altid vil medføre afsked.

– Er der ikke nogen mellemvej?

– Nej, for både systemet og kollegerne har jo mistet tilliden til dig, så man ved ikke, om man kan stole på dig igen. Og den tillid kan du ikke bare genvinde i et system som vores. Der er man nødt til at stole på, at den grænse overskrider du ikke.

Må ikke foregå
Men selvom det er meget uheldigt, så erkender han også, at det kan ske.

– Vi arbejder med mennesker, og jeg tror ikke, der er nogen døgninstitutioner, hospitaler, hjemmepleje og den slags, hvor det ikke sker. Det må ikke foregå, men man skal være blind, hvis man ikke tror, at arbejdet med mennesker ikke også kan medføre uprofessionelle følelser, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen