Fængselsvagter filmer komisk fangeflugt

Optagelser af en dristig, men klodset fangeflugt i 2013 er netop frigivet. Se dem herunder

Se den gumpetunge fangeflugt her.

Der var ikke ligefrem tale om den mest elegante eller veludførte flugt, da canadiske Danny Provencal og Benjamin Hudon-Barbeau stak af fra Saint-Jerome-fængslet nær Montreal i marts 2013, men i en sådan situation ville mange nok også mene at målet helliger midlet, og at der ikke uddeles ekstrapoint for stil eller kunstnerisk udførelse.

Komisk så det dog ud, da de to forbrydere forgæves prøvede på at kravle op ad et reb til den ventende helikopter, som deres to medgerningsmænd havde sørget for på fængslets tag.

Hele flugten blev filmet af fængslet ubevæbnede vagter, som havde fået besked på ikke at blande sig, da mindst en af gerningsmændene var bevæbnet med et skydevåben, beretter det canadiske medie CTV News.

Se et sammendrag af den gumpetunge flugt i videoen over artiklen. Se hele videoen i bunden af artiklen.

Den relativt korte klatretur mod friheden viste sig åbenbart at være mere end de to fanger kunne overkomme, og selv ikke med hjælp fra deres medgerningsmænd på fængslets tag kunne de klare turen.

Efter at have brugt over seks forgæves minutter på at nå taget, var der til sidst ikke andet at gøre for piloten på den kaprede helikopter end at flyve af sted med de to fanger dinglende fra et reb.

De to flugtfanger og deres to medskyldige skiftede helikopteren ud med en flugtbil ikke langt fra fængslet, hvor piloten senere blev fundet i god behold.

Friheden endte i øvrigt med at blive kortvarig for de fire gerningsmænd, der få timer efter blev anholdt og sendt tilbage i fængsel.

Se hele videoen fra flugten her. 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere