Fængsler 23-årig: Dødstrusler i brev til Rasmus Paludan

Ung muslim sigtet for mail-dødstrusler mod Stram Kurs-bossen Rasmus Paludan og varetægtsfængslet i 14 dage

Rasmus Paludan og en hård kerne af hans støtter havde arrangeret moddemonstration under Hizb ut-Tahrirs støtte-arangement fredag middag for New Zealands muslimer foran Christiansborg. Her hopper en Hizb ut Tahrir-støtte i vandet for at få fat i Rasmus Paludan. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Martin Lorentsen

Rasmus Paludan lever af at provokere.

Det lykkedes tilsyneladende i så høj grad med den ultra-højrenationalistiske Stram Kurs-leders afbrænding af koranen under den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrirs offentlige fredagsbøn foran Christiansborg, at det kastede en helt konkret, skriftlig dødstrussel af sig.

Søndag klokken 11.14 blev en 23-årig muslim anholdt for at have sendt den truende e-mail direkte til Rasmus Paludan. I teksten fremsatte han angiveligt trusler på livet, som efter politiets opfattelse kan være i strid mod straffelovens paragraf 266.

I grundlovsforhøret i Retten på Frederiksberg var dommeren enig i, at mistanke mod den unge mand er begrundet. Så begrundet, at han efter afhøringen blev varetægtsfængslet i 14 dage. 

Risikerer fængselsstraf
Det er langt fra første gang, Rasmus Paludan modtager dødstrusler. Hans modstanderes harme udfald udløser dog kun i relativt få sager en konkret politianmeldelse.

Men nu har partilederen gjort en undtagelse.

Ekstra Bladet erfarer, at det var Stram Kurs, der natten til lørdag modtog den truende mail, og at partiets leder indgav anmeldelse dagen efter indgav politianmeldelse.

Rejses der tiltale og kendes den 23-årige mand skyldig i retten, risikerer han en straf på op til to års fængsel for det elektroniske brev.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere