Fængslet efter våben-fund på Øresundsbroen

Fire unge nægter kendskab til to Scorpion maskinpistoler

(Video: Mikael Nilsson)

To unge er blevet varetægtsfængslet i Københavns dommervagt efter våbenfundet i aftes på Peberholmen på Øresundsforbindelsen, mens to andre anholdte har fået anholdelsen opretholdt i tre døgn.

De fire på 25, 24, 22 og 25 år nægtede sig alle skyldige, da de blev fremstillet i dommervagten, sigtet for besiddelse af to Scorpion maskinpistoler med magasiner og 18 skarpe skud.

Ifølge sigtelsen har de i forening transporteret og indsmuglet de to maskinpistoler fra Sverige til Danmark.

Politifolk under eftersøgningen på Peberholmen. (Foto: Mogens Flindt) 112 - 29. maj. 2015 - kl. 12:08 Afviser terror efter våben-fund på Øresundsbroen

Politiet afviser, at sagen har relationer til terror, men antager at våbnene var beregnet for det kriminelle miljø.

Politifolkene opholder sig ved vandet ved Peberholm. (Foto: Mogens Flindt) 112 - 29. maj. 2015 - kl. 08:58 TV: Stor mystik om anholdte på Øresundsbroen

Den ene af de 25-årige og den 24-årige blev varetægtsfængslet i 25 dage, og den anden 25-årige og den 22-årige fik anholdelserne opretholdt i 72 timer, mens politiet fortsat undersøger deres roller i sagen.

Efter at sigtelsen for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder var læst op, blev dørene lukket af hensyn til efterforskningen.

De fire sigtede er alle af udenlandsk herkomst, men danske statsborgere.

Det var svensk politi som ved 20-tiden i aftes forsøgte at standse en bil med fire unge i en rutinekontrol. Men bilen fortsatte mod Danmark uden at stoppe, før den nåede Peberholmen, hvor en af de fire unge i bilen blev sat af.

Han blev anholdt og politiets hunde fandt de to maskinpistoler smidt på øen. Bilen med de tre andre unge blev stoppet og de blev også anholdt.

Se også: Politiaktion lukkede Øresundsbroen: Fire anholdt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere