Fængslet efter vold på Bakken: Stak cigaret i ansigtet på mand

24-årig varetægtsfængslet, men siger det var uheld da han slukkede cigaret i ansigtet på anden mand

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

En 24-årig mand kan nu bruge de næste 14 dages tid på at køle af og tænke over, hvordan man opfører sig i det offentlige rum.

Manden, der er tidligere straffet for vold, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han er sigtet i forbindelse med en skærmydsel, der udspillede sig på Bakken i aftes ved 19.30-tiden.

Her fik en jævnaldrende mand slukket en cigaret i ansigtet.

Den sigtede erkender delvist, men forklarede, at der var tale om et uheld, og ikke en overlagt handling. altså at det skete, fordi han stod og gestikulerede med armene.

Den forurettede i sagen har til politiet forklaret, hvordan han stod i kø til forlystelsen Extreme, da den sigtede råbte 'perker' efter ham.

Både den forurettede og den sigtede er etniske danskere. Og tilråbet førte ifølge et vidne til en kort ordveksling mellem de to, der endte med, at den forurettede fik slukket en cigaret i ansigtet.

Dagens retsmøde endte med, at den 24-årige blev varetægtsfængslet frem til 15 april. Dommeren begrundede blandet fængslingen med mandens tidligere voldsdomme.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere