Fængslet for Field's-skyderi: Flygtede gennem hul i loftet

Politiet truer: - Meld dig eller du efterlyses offentligt

Her er det privatoptagelser fra et vindue i en nærliggende bygning, da politiet begyndte at strømme til.

En 19-årig somalier, der er sigtet for at være deltager ved det voldsomme skyderi ved indkøbscenteret Field’s i marts, er stukket af fra sin varetægtsfængsling.

Det bekræfter efterforskningsleder, Steffen Th. Steffensen, Københavns Politi overfor Ekstra Bladet.

Den 19-årige sad varetægtsfængslet i arresten i Jyderup Statsfængsel, og her lykkedes det ham at flygte via et hul i loftet. Det skete 25. april.

- Vi opfordrer ham til at melde sig selv. Hvis han ikke gør det, så overvejer vi at efterlyse ham offentligt, siger Steffen Th. Steffensen.

Skyderiet i Field’s, der ligger på Amager, skete om eftermiddagen 18. marts. Her udkæmpede to grupperinger et veritabelt slag midt i indkøbscentrets åbningstid.

(Foto: Linda Johansen)

To figurer blev ramt, da der i p-kælderen blev affyret skud. En person blev skudt i armen, mens en anden blev ramt i ryggen.

Men opgøret udspandt sig også i resten af Field’s hvor grupperne jagtede hinanden med slagvåben.

I alt er otte unge mænd i alderen fra 17 til 26 år anholdt. En af dem er den 19-årige, der nu er stukket af.

Ifølge oplysninger til Ekstra Bladet var bandeslaget i Field’s udløber af et skyderi 12. marts i Herlev. Her blev en 21-årig mand med indvandrerrødder ramt af skud ved boligområdet Persillehaven. Med i bilen var også andre personer, som dog ikke blev ramt.

Butiksansat Christian Schultz oplevede optøjerne på nærmeste hold. (Foto: Linda Johansen)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere