Fængslet for knivstikkeri: Offer ramt i maven

En 35-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger

Manden blev hentet af ambulance og politi. Privatvideo

En 35-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Glostrup sigtet for drabsforsøg.

Ifølge politiet er den 35-årige manden bag et knivoverfald på åben gade ved Søborg Hovedgade tidligere i maj.

Her blev en mand tidligt om eftermiddagen 5. maj stukket i maven, da han befandt sig tæt ved en frisørsalon på hovedgaden.

Siden knivstikkeriet har Københavns Vestegns Politi efterforsket hændelsesforløbet, og onsdag morgen kunne betjente skride til anholdelse af den 35-årige mand, som er fra Ringsted.

112 - 5. maj. 2018 - kl. 14:54 Mand stukket med kniv: Bløder fra maven

- Retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at manden i hvert fald havde begået grov vold. Han er nu fængslet frem til 13. juni, og nu fortsætter politiets efterforskning, siger anklager Charlotte Jørgensen.

Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, og derfor kan Københavns Vestegns Politi ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen