Fængslet for teoriprøve-snyd: Gemte headset under hijab

En 41-årig kvinde er blevet idømt en fængselsdom efter, hun blev opdaget i at snyde til en teoriprøve

En hijab er årsag til, at en 41-årig mor nu skal i fængsel. Billedet er fra arkivet. Foto: Colourbox
En hijab er årsag til, at en 41-årig mor nu skal i fængsel. Billedet er fra arkivet. Foto: Colourbox

For nogle er teoriprøven måske en besværlig sag.

Alligevel må 41-årige Hatice Sadir fra Kidbrooke i London sande, at hendes forsøg på bestå endte fuldstændig galt.

Her blev hun under en prøve i januar sidste år nemlig snuppet med et bluetooth-headset gemt under sin hijab, hvilket nu har resulteret i en fængselsstraf.

Det skriver flere udenlandske medier blandt andet Evening Standard.

Mistanken opstod, da hun tidligere tidligere havde mødt op til teoritimer hos Southwark Driving Theory Test Centre uden tørklædet, ligesom hendes engelskkundskaber var stærkt begrænsede.

I England består teoriprøven af en elektronisk multiple-choise test, hvor køreeleven normalt selv læser spørgsmålene.

Såfremt man har udfordringer med sproget, er det dog muligt at anmode om at få læst spørgsmålene op, hvilket netop muliggjorde snyderiet.

Kostede 2500 kroner
Sadir, der desuden er mor til tre, blev efter testen konfronteret af medarbejdere fra køreskolen, hvor hun indrømmede på stedet.

- Hun fortalte, at hun specifikt havde fået tørklædet specialdesignet, og at hun havde betalt 300 pund svarende til 2500 kroner for servicen, sagde anklager Rajesh Pabaryder, der repræsenterede Vehicle Standards Agency, i City of London Magistrates' Court tirsdag.

Han sagde samtidig, at hendes snyderi fejlagtigt havde bragt hende et skridt nærmere sit kørekort, hvorpå hun kunne have sat andre bilister i fare.

Straffen blev sammenlagt udmålt til 20 ugers fængsel, et års forbud mod kørsel, ligesom hun blev pålagt af betale sagsomkostningerne på i alt 2115 pund svarende til 17.000 kroner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere