Fængslet i Marokko: Hustru trygler om sin mands løsladelse

Hans små drenge længes efter ham, siger hustruen til den dansk-marokkanske Thami Najim, der er fængslet i Marokko

Den fængslede dansk-marokkaner Thami Najim og hans hustru, der trygler om hans løsladelse. Screenshots
Den fængslede dansk-marokkaner Thami Najim og hans hustru, der trygler om hans løsladelse. Screenshots

Denne artikel er redigeret 29.01.2016. Thamin Najim var ikke sigtet for terror, men for at undergrave regimet i Marokko og dømt for medlemskab af et uautoriseret parti.

____________________________________________________________________________________

Den fænglsede dansk-marokkaner Thami Najim har små drenge, der længes efter at omfavne deres far.

Det siger en kvinde ved navn Umm Jihad, der i en You Tube-video fortæller, at hun er hustru til den fængslede mand, der siden 3. februar har siddet i et marokkansk fængsel i byen Casablanca.

Den anholdte er, ifølge Politikens oplysninger, et ledende medlem af det islamistiske parti Hizb ut-Tahrirs marokkanske afdeling, og var også blandt de toneangivende medlemmer i organisationens inderkreds i Danmark, før han flyttede til Marokko i 2007. Han er født og opvokset i Danmark.

Inden sin flytning til Marokko i 2007 var han også blandt de toneangivende medlemmer i organisationens inderkreds i Danmark.

Kvinden taler arabisk i den godt to minutter lange video, og det er oversat til engelske undertekster. 
 

Her fortæller hun, at hun er mor til fire - den ældre ni år og den yngste 2½. Hun trygler alle, der har mulighed for det, om at hjælpe med at få frigivet hendes mand, som hun siger, hun ved, aldrig har deltaget i voldelige aktiviteter.

- Jeg appelerer til alle ministre, til alle, der har noget at sige, og til alle, der har en sund samvittighed. Hvad enten det er menneskerettighedsforkæmpere, advokater, medier, individer eller grupper. De har alle et ansvar for at bringe min undertrykte mand tilbage og til at finde en permanent løsning for at undgå at noget sådan sker igen, siger kvinden, ifølge oversættelsen, på videoen, hvor hun også applererer til, at man kæmper for hans løsladelse af hensyn til hans børn.

- Sådan at hans små drenge igen kan omfavne ham, fordi de længes efter ham hver dag - for han er vores hjælper, siger kvinden i videoen.

Den danske ambassade i Marokko bekræfter, at en dansk statsborger med marokkansk baggrund er blevet anholdt og fængslet i det nordafrikanske land.

- Familien er underrettet, og han har fået den sædvanlige bistand fra dansk side. Vi kan ikke gå nærmere ind i sagen af hensyn til tavshedspligten, siger den danske ambassadør i Marokko, Lars Vissing, til Politiken.

Ifølge et sagsdokument, som Politiken omtaler, er Thami Najim sigtet for at bringe Marokkos sikkerhed i fare, forsøg på at vælte det marokkanske regime.

I Danmark siger Hizb ut-Tahrirs talsmand Chadi Freigeh, ifølge Politiken, at anholdelsen er et udtryk for, at det marokkanske regime ikke ønsker en politisk opposition.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere