Færdselsuheld: Bil røg gennem hegn

To biler stødte sammen på Ballerup Byvej. Ingen er kommet alvorligt til skade

Se hvor smadret bilen er. (Foto: Kenneth Meyer)

To biler stødte lørdag formiddag sammen i Ballerup.

- Vi fik anmeldelsen klokken 09.26, og vi er deroppe og arbejder på stedet, siger vagtchef for Vestegnens Politi, Brian Holm, til Ekstra Bladet.

I følge Ekstra Bladets mand på stedet, så var det et forældrepar, der blev påkørt af en kvindelig bilist.

Bilen blev ramt så voldsomt, at den røg igennem et hegn på Ballerup Byvej.

- Vi har lige afleveret vores søn, og så skulle vi på weekendtur. Men efter det her, så tror jeg bare, at vi skal hjem og slappe af, fortæller forældreparret til Ekstra Bladets mand på stedet.

Heldigvis kom forældreparret ikke kommet noget til, hvorimod den kvindelig bilist, der påkørte dem, blev kørt væk i en ambulance.

Hun er dog ikke kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.

- Hun har lidt nakkesmerter, og det får hun lige undersøgt, siger vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere