Færdselsuheld: En er kommet til skade

Der har været en solofærdselsuheld på Køge Bugt Motorvej søndag

En person er kommet til skade i et solofærdselsuheld tidlig søndag aften. Foto: Kenneth Meyer
En person er kommet til skade i et solofærdselsuheld tidlig søndag aften. Foto: Kenneth Meyer

Opdatering klokken 20:12: Den tilskadekomne er en mand. Han kom ikke alvorligt til skade, oplyser Københavns Vestegns Politi.

En mand er kommet til skade ved et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvej østgående for afkørsel 25 i yderste vognbane søndag.

Manden kom ikke alvorligt til skade.

- Jeg kan ikke sige så meget andet, end at der er tale om et solofærdselsuheld, og at en person er kommet til skade, siger Peter Grønbæk, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

Vagtchefen kan ikke oplyse alder på den tilskadekommende, og han kan heller ikke oplyse, hvordan færdselsuheldet skete.

Artiklen fortsætter under tweet:

Manden blev kørt væk med ambulance.

Flere vognbaner var spærret af, oplyste Hovedstadens Beredskab på Twitter, hvilket skabte en del kø.

Vagtchefen oplyser, at vejen er spærret af, men at der ikke går lang tid, før vejen åbnet op igen.

- Der er rimelig meget kø lige i øjeblikket. Men to af sporene er åbnet op, så det løsner lidt op, sagde Kenneth Molberg, trafikcentermedarbejeder i Vejdirektoratet omkring klokken 18 til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere