Færdselsuheld lukkede Øresundsbroen

Øresundsbroen var lørdag midlertidigt lukket på grund af et færdselsuheld, oplyser Københavns Politi

Et færdselsuheld i Øresundstunnellens nordgående rør mod Danmark lukkede lørdag eftermiddag Øresundsbroen og begge rør under tunellen. Det oplyste Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får rigtig mange anmeldelser lige nu om et færdselsuheld nede i tunnellen. Og for at kunne få redningskøretøjer frem, har vi fået lukket broen i begge retninger. Det vil selvfølgelig være så kort tid som muligt, sagde vagtchef Henrik Brix.

Øresundsbroen oplyste i en meddelelse på sin hjemmeside, at broen blev lukket 16.36 og ventes åbnet igen 18.36.

Uheldet skete, da to biler kom kørende fra Danmark mod Sverige nede i tunellen.

- Af en eller anden grund kører den ene bil op i bagenden på den anden. Det skyldes formentlig uopmærksomhed, fortæller Henrik Brix.

Kun de to biler var involveret i ulykken, som lukkede Øresundsbroen i knap en time. I den forreste bil sad fem passagere, og i den bagerste mindst en. Der er ingen døde eller slemt tilskadekomne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere