Færdselsuheld på motorvej: Betonklods væltet ned på vejen

En stor betonklods er væltet ned på Vestmotorvejen ved Vemmelev

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

En stor betonklods skaber store problemer på Vestmotorvejen ved Vemmelev.

Ifølge Sydsjællands Politi er den store betonklods blevet tabt i østgående spor, men størrelsen og oprydningsarbejdet betyder, at 2. spor i både østlig og vestlig retning er spærret.

- Det er en lastbil der kommer kørende i østgående retning. På en endnu ukendt måde sker der noget, som gør, at fortøjningerne løsner sig, og betonklodsen falder af. Betonklodsen lander først i 2. vognbane og rammer så ind over midterrabatten, siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Lars Denholt til Ekstra Bladet.

Den 11 tons tunge betonklods skaber nu problemer i trafikken.

- Der er fragmenter af betonklodsen der er knækket af og skaber problemer. Det kommer nok til at tage noget tid, før vi får betonklodsen fjernet. Samtidig skal vi have genetableret autoværnet, der er nivelleret i niveau med motorvejen.

- Vi henstiller til, at man kører forsigtigt forbi. Hvis der opstår kø, opfordrer vi til, at man enten kører af ved afkørsel 41 eller 42. I den forbindelse henstiller vi til folk om at overholde fartgrænserne og køre efter forholdene på de små veje, siger vagtchefen.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen