Færge i brand: To dræbt og 23 savnet

En færge brød i voldsom brand i Filippinerne sent tirsdag aften. To personer er dræbt, mens 23 passagerer endnu er savnet

Færgen stod pludselig badet i flammer. 23 personer er endnu savnet. Video: Viral Press

En étårig pige og en 60-årig kvinde er dræbt, efter at en fuldt pakket færge brød i brand i Filippinerne sent tirsdag aften.

Færgen transporterede 137 passagerer og 40 ansatte, da der få timer efter afgang fra byen Cebu City kom flammer fra et motorrum.

Den første anmeldelse om brand kom 23.30 fra færgen med navnet M/V Lite Ferry 16.

Onsdag morgen er det blevet bekræftet, at to personer er dræbt. Der er tale om étårige Chloe Labisig og en 60-årig kvinde ved navn Danilo Gomez.

Indtil videre er 110 passagerer blevet reddet, mens 23 endnu er savnet.

Passagererne er blevet transporteret til hospitaler i Dapitan og Dipolog City.

Kort efter anmeldelsen fra kaptajnen på færgen sendte kystvagten både ud for at komme folk til undsætning. Flere lokale fiskere hjalp desuden til med redningsaktionen.

Det er endnu uvist, hvorfor branden brød ud.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere