Falckredder død efter påkørsel

En alvorlig ulykke har mandag kostet en falckredder livet

Politiet fik besked om ulykken klokken 13.26. I første omgang var der kun spærret i østgående retning, men siden blev der også spærret mod vest. Video: Local Eyes

En alvorlig ulykke har mandag eftermiddag forårsaget, at en 63-årig falckredder er død.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Mandag eftermiddag stod falckredderen ved siden af en skiltebil, da en varevogn rammer ham.

- Falckredderen, der står ved skiltevognen, bliver dræbt på stedet, siger vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi Jan Nielsen.

Føreren af varebilen er en 19-årig mand, der har været bragt til sygehuset. Han er meldt uden for livsfare, men han vil nu blive sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom manddrab, oplyser politiet.

- Det gør vi altid i den slags sager, og så tager vores jurister senere stilling til, om der skal rejses tiltale, siger Jan Nielsen.

Indtil videre er der ikke oplysninger om, hvordan ulykken kunne ske. I en skriftlig meddelelse lyder det fra Falck:

'Vi kan bekræfte, at én af vores skiltevogne har været involveret i en ulykke, og vi kan med stor beklagelse meddele, at en kollega er afgået ved døden i ulykken. Vores tanker går til de pårørende. De nærmeste kolleger er orienteret og bliver også tilbudt psykologhjælp,' siger driftsdirektør i Falck vejhjælp, Gunnar Thykjær.

Ulykken på E20 Vestmotorvejen har betydet kødannelser i løbet af eftermiddagen, og den har været fuldstændig spærret mellem afkørsel 42 og 41 på grund af uheldet. Kort før klokken 17 meddeler politiet, at der er ryddet op på ulykkesstedet, og at trafikken igen glider.

Se mere video på localeyes.dk

Politiet fik besked om ulykken klokken 13.26. I første omgang var der kun spærret i østgående retning, men siden blev der også spærret mod vest.

Alle pårørende er underrettet.

Mandag eftermiddag blev en falckredder dræbt, efter han blev ramt af en varebil ved denne skiltevogn. Foto:  Rene Lind/Ritzau Scanpix
Mandag eftermiddag blev en falckredder dræbt, efter han blev ramt af en varebil ved denne skiltevogn. Foto: Rene Lind/Ritzau Scanpix
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere