Falsk alarm: Tysk politi evakuerer julemarked

Det tyske politi har evakueret det store julemarked i Berlin

Politiet er massivt til stede ved et stort julemarkede i Berlin. Foto: Ritzau Scanpix
Politiet er massivt til stede ved et stort julemarkede i Berlin. Foto: Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

OPDATERET 23:11: Der var tale om falsk alarm, da tysk politi lørdag aften evakuerede julemarkedet i Berlin, skriver Bild. To mænd var midlertidigt anholdt og kropsvisiteret. Politiet havde imidlertid forvekslet navnet på den ene af de to mænd med navnet på en person, der var eftersøgt af politiet.

Efter en større indsats på omkring to timer har politiet nu afsluttet deres gennemsøgning af julemarkedet på Breitscheidplatz. Der er ikke fundet nogen mistænkelige genstande. Det skriver aviserne Bild og Der Tagesspiegel

Politiet i Berlin har evakueret det julemarked på Breitscheidplatz, som for tre år siden blev ramt af et angreb, der kostede 12 mennesker livet. Politiet skal undersøge 'en eventuel mistænkelig genstand', skriver Berlins politi på Twitter.

Tysk politi bekræfter, at to personer er anholdt, men har ikke offentliggjort nogen oplysninger om de anholdte

De tyske medier Bild og Berliner Zeitung skriver, at de to personer er fra Syrien. Her skal det dog nævnes, at det er den samme journalist, der har skrevet begge artikler i de to medier. Oplysningen er ikke bekræftet af politiet.

Julemarkedet ligger ved Gedächtniskirche, et af byens mest berømte vartegn. Her måtte en julekoncert afbrydes på grund af politialarmen udenfor, skriver netavisen Bild.

Dele af togtrafikken ved stationen Zoologischer Garten i det centrale Berlin er midlertidigt indstillet, skriver politiet på Twitter.

For tre år siden kørte en mand en lastbil ind på julemarkedet og dræbte 12 mennesker, mens flere andre kom til skade.

Gerningsmanden, tuneseren Anis Amri, blev siden skudt og dræbt af italiensk politi, efter at han var flygtet til Italien.

Politiet skriver på Twitter, at evakueringen foregik i ro og orden.

- Dette viser, at sikkerheden at sikkerheden for julemarkedets gæster, og for offentlige steder id et hele taget, er i højsædet. Jeg vil gerne takke politiet deres fornuftige handlen. Berlinere skal være endnu mere opmærksomme, men julefreden må ikke ødelægges, siger Arne Herz (CDU), viceborgmester Berlin-bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf.

1 af 4 
2 af 4 Politiaktionen afbrød julekoncerten i Gedächtninskirken. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 4 Sådan så julemarkedet ud for et par dage siden. Foto: Ritzau Scanpix
4 af 4 Politiet er massivt til stede ved et stort julemarkede i Berlin. Foto: Ritzau Scanpix